Kategoriarkiv: Rejse

Ankommet til Riga

Vi landede i Riga i går 15:30 lokal tid. Det var ukompliceret at tage bussen og hoppe af lige efter broen over floden, 5 minutters gang fra hotellet i den gamle by.

Glimrende hotel, Old Riga Palace. Vi har et superior dobbeltværelse med balkon. Det sidste er smart, for så kan jeg få et par bap på piben under dække af at nyde udsigten fra 5. sal.

Huse i Riga

Vi slentrede lidt rundt, fik et bykort på turistkontoret og faldt så ind på en italiensk restaurant, Felicita. Frokost havde vi ikke fået noget af, så appetitten fejlede ikke noget.Vi kan eksperimentere med lettiske kåldolmer på et senere tidspunkt.

Læs resten →

Midlertidigt husvild på Telendos

Vi havde booket en lejlighed på Telendos (Grækenland) til september, men nu har udlejeren aflyst, og vi må se, om vi kan finde et andet sted.

Telendos set fra Kalymnos

I dag kom der mail fra Mikes, at han desværre må aflyse alle reservationer denne sommer pga. alvorlig sygdom i familien, og det er jo skrækkeligt.

Mikes eller Anna driver normalt Seaview med otte lejligheder om sommeren og arbejder (som tusinder andre grækere) resten af året i Australien. Datteren bor vist fast i Australien.

Det forlød ikke, hvem der er blevet syg, men det må være alvorligt, når de aflyser hele sæsonen. Det er jo skrækkeligt – Seaview er/var deres sikkerhed til alderdommen, og de er nogle dejlige mennesker.

Jeg bookede allerede i januar, men rettidig omhu gør det ikke altid alene. Nu må jeg på den igen, og jeg har sendt et par følere ud. Så må vi se.

Skulle det ikke lykkes at finde noget på lille Telendos, er der altid Kalymnos eller Kos, eller vi kan blive på Leros, til vi skal hjem via Kos.

Der er muligheder nok, og vi er frie fugle. Så længe helbredet holder.

 

Dovne rejseforberedelser før Riga

Jeg har ikke kunnet mobilisere megen energi til rejseforberedelser denne gang udover virtuelle slentreture i Riga med Googles Street View.

Fra Riga

Internet byder ellers på mange muligheder for at planlægge en ferie, men jeg har ikke rigtig orket, så det bliver nok bare en slentre-rundt-ferie uden særlige mål.

”Turen går til Estland, Letland og Litauen” interesserer sig mest for kedsommelige kirker og monumenter, men der er selvfølgelig altid museer (surprise!).

Læs resten →