Kategoriarkiv: Samfund & økonomi

Frisøren fra Irak

Der er kunder dagen lang. En klipning tager 15-20 minutter og koster 100 kr. Frisøren fra Irak og hans familie forsørger sig selv.

Saks

Han var sikkert ikke frisør i Irak, for på væggen hænger et diplom fra Teknisk Skole eller noget lignende. Han har lært sig et fag, som han og familien kan leve af.

Når jeg tager plads i barberstolen, spørger han: ”Som du plejer?” Jeg nikker, og han skifter til 12 mm skær på maskinen, som i starten bruges i nakken og siderne.

Når jeg skal gå, siger jeg ”Farvel”, og han svarer med sin lidt syngende accent: ”Ha’ en goe dag!”.

Med tiden er der kommet så mange kunder til, at han har fået medhjælper på. Der har været forskellige, og alle har været omhyggelige.

De har alle været fra Mellemøsten, for frisøren instruerer dem på arabisk (tror jeg), når det er stamkunder, der skal klippes, som de plejer.

Som sagt har der været nogle stykker, men om udskiftningen skyldes, at frisøren ikke er tilfreds med medhjælperen, eller om de har fundet noget andet, ved jeg ikke. Måske er det indslusningshjælp til landsmænd.

Sønnen

Sønnen på ca. 20 år hjalp jævnligt til. Han taler flydende dansk og faktisk en hel del. Han er høflig som i gamle dage, siger ”De” og kalder mig ind imellem ”Hr.”.

Frisøren fra Irak har nu været syg nogle måneder, ja måske nærmer det sig et halvt år, og sønnen passer butikken sammen med en anden ung mand.

Når jeg tager plads i stolen, spørger sønnen: ”Som du plejer?” og instruerer den anden på arabisk. Han forklarer, at det ikke er så længe siden, makkeren kom til landet, så han taler ikke dansk endnu, men han klipper rigtig godt.

Jeg spørger, hvordan det går med faderen. Det er vist det store C, men jeg er ikke sikker. Han modtager behandling, og det gør sønnen i øvrigt også.

Sønnen har noget af det store C i benene (knoglerne), men lægerne siger, at det skal nok gå, så han er fortrøstningsfuld og virker glad.

Jeg er sikker på, at han kan lide arbejdet, selvom han står op fra morgen til aften. Der er nok også et element af stolthed: Han holder salonen kørende, selvom far er syg.

Sidst jeg var der, spurgte han, om ikke jeg havde været kunde i 8 år? Det var noget faderen havde snakket om. Det kom bag på mig, tiden går, men det skal nok passe.

I alle de år har en klipning kostet 100 kr. Sønnen kalder det for faderens koncept, og det kommer ikke på tale at hæve prisen.

Der skrives så meget om flygtninge for tiden, og når Europas undergang males på væggen, kan jeg ikke lade være at tænke på frisøren fra Irak og hans søn.

/Eric

Bådflygtninge til Leros og andre græske øer

Senere i år holder vi ferie på Leros. Der er kun få turister, men til gengæld har øen modtaget ca. 4.000 bådflygtninge i første halvår.

Strand på Leros

Strand på Leros

Den 16. juni skrev UNHCR, at der i 2015 var ankommet 55.000 flygtninge til Grækenland over havet fra Tyrkiet. Heraf 3.900 til Leros.

De kommer i tæt pakkede gummibåde. Menneskesmuglerne udnævner en af flygtningene til kaptajn og fortæller ham, at han skal styre efter lysene.

Hver flygtning betaler typisk smuglerne 1000 € for den illegale envejsbillet. Når vi senere i år tager til Leros på ferie, bliver det den dovne og hurtige transport med fly fra Athen. To personer retur for rundt regnet 300 €.

For de fleste regeringer i Europa er flygtningestrømmen ”hands off,” så smuglerne scorer kassen på den menneskelige tragedie. Det er vist omkring 60 %, der kommer fra Syrien.

3.900 flygtninge på knap et halvt år svarer til ca. 8.000 på et år. Det er lige så mange, som der er fastboende på Leros. Det er en lille ø.

De praktiske problemer med at huse flygtningene, til de kan ekspederes videre, er enorme. De lokale er ikke just tynget af velstand, men gør alligevel et stort, frivilligt arbejde for at hjælpe de nødstedte.

I 2014 søgte i alt 14.710 personer om asyl i Danmark. Det var for mange, synes et flertal i folketinget, og man vil derfor reducere tilstrømningen ved at skære i ydelserne.

Der er også megen snak om, at flygtningene skal hjælpes i nærområderne, men der flyder mig bekendt ikke hjælp fra Danmark til de græske øer, udover de euro turisterne lægger.

I dag afgøres – måske – Grækenlands skæbne i Bruxelles. EU kræver reformer, og reformer er tiltrængte i et land, som er fallit, og som i første halvår af 2015 modtog 55.000 flygtninge over havet fra Tyrkiet.

Man kan stille mange spørgsmål om humanitært ansvar, men helt irrationelt kommer jeg til at tænke på, hvem der mon fremstiller alle de gummibåde?

/Eric

Enhver er jo sig selv nærmest

Skive efter skive skæres af den sociale salami, men pølsen er altid for lang for nogen og pensionsalderen altid for lav.

Salami

Der er skåret meget i efterløn, dagpenge og andre sociale ydelser, men mer’ vil ha’ mer’, og senest har Dansk Arbejdsgiverforening (DA) foreslået 28 ”reformer” af det sociale system.

Notatet hedder ganske vist ”Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark,” men som bekendt øger man beskæftigelsen ved at øge antallet af arbejdssøgende. Når udbuddet stiger, falder prisen (arbejdslønnen), og så klarer markedsmekanismen paradokset på magisk vis.

Ganske vist kan sådan noget som overenskomster drille prisdannelsen, så man ikke får den fulde effekt på beskæftigelsen, men det er en biting.

Og kan de mange på førtidspension, sygedagpenge m.v. ikke selv finde ud af at blive flere om udbuddet, må man motivere dem på pengepungen.

DA er en arbejdsgiverorganisation, og det er helt legitimt, at den vil trykke lønningerne, blot er det tankevækkende, at de allersvageste igen skal holde for.

Nu kan man ikke forvente, at DA er tynget af samfundssind, for flertallet af selskaber i Danmark betaler jo ikke en krone i selskabsskat. I 2013 betalte 62 % ingen selskabsskat, og så må andre jo betale gildet – eller spænde livremmen ind. Læs resten