Kategoriarkiv: Samfund & økonomi

Lønloft, bankpakker og finanskrisen

Jeg ville straks acceptere et lønloft på 2,5 mio. kr., hvis det kunne hjælpe min betrængte arbejdsplads, men det kan det af gode grunde ikke.

God løn

Socialdemokratiet har ønsket 2,5 mio. i bank-lønloft, hvis bankerne ønsker del i den danske hjælpepakke. Det er en helt forkert kurs.

Danske bankdirektører tjener i gennemsnit kun 4 mio. kr. om året (Børsen 25.03.2008), og når man ser, hvor skidt bankerne har det, er det indlysende, at 4 mio. har været alt for lidt.

I Tyskland derimod ved man, at kun en god løn tiltrækker de dygtigste. Tag f.eks. direktøren for Deutsche Bank, Josef Ackermann.

Hans grundløn er 1,2 mio. euro, og i 2007 fik han omkring 12 mio. euro i bonus. Det er næsten 100 mio. kr. Uden en kapacitet som ham havde banken sikkert tabt langt flere penge i 2008. Nu blev tabet kun på ca. 29 mia. kr. efter skat, og Ackermann har generøst frabedt sig millioner i underskudsbonus.

Den tyske stat har et lønloft på sølle 500.000 euro i sin hjælpepakke, og Deutsche Bank har selvfølgelig meldt afbud til festen. Nogle tyske banker har takket ja, så de må virkelig være på spanden.

Hvis bankerne skal styres frelst gennem finanskrisen, har de brug for de bedste folk ved roret, folk der kan præstere noget usædvanligt.

En dansk økonomiprofessor, Peter Mølgaard, er et eksempel på den slags mennesker. Se ham her forklare, at 200 Storebæltsbroer à 18 km kan nå ca. 4.500 km fra Danmark til Amerika. Hans evner rækker langt.

Det er troldmænd som ham, bankerne har brug for, og så nytter det ikke noget med smålige lønlofter.

/Eric

Det amerikanske fallitbo og finanskrisen

Obama overtager et fallitbo. Den amerikanske statsgæld er på mere end 10 billioner dollar, eller ca. 189.000 danske kroner for hver eneste amerikaner.

Underskuddet på statsfinanserne ventes i dette budgetår at blive på 1.200 mia. dollar. Det er et underskud på 17,75 mia. kr. om dagen med en høflig dollarkurs på 5,4 kr.

Obamas bebudede hjælpepakke på 775 mia. dollar vil gældsætte staten yderligere, og pakken ledsages af skattelettelser, så staten mister yderligere indtægter.

775 mia. dollar er sindssygt mange penge, men det er ikke nemt at overtage en nation, hvor man snart kan fyre med aktier i brændeovnen.

Danmarks Radio har fået hjælp af en professor i økonomi til at regne på, hvad man egentlig kan få for 775 mia. dollar (se indslaget her). Professoren når frem til, at man kunne bygge 200 Storebæltsbroer à 21 mia. kr.

Ifølge samme professor kunne 200 Storebæltsbroer nå helt fra Danmark til Amerika, og her har vi måske årsagen til finanskrisen: matematisk optimisme. Kun økonomer kan få 200 broer à 18 km til at nå ca. 4.500 km fra Danmark til Newfoundland.

Ifølge CIA udgjorde U.S.A’s statsgæld 60,8 % af GDP (Gross Domestic Product) i år 2007, og U.S.A. lå som nr. 27 på hitlisten over forgældede nationer. Danmark lå som nr. 82 med en gæld på 26 % af GDP.

På Wikipedia kan man læse mere om den amerikanske statsgæld.

Fyringsrunder og finanskrisens ringe i vandet

Aalborg Portland, hvor jeg arbejder, har meldt sig i rækken af virksomheder, der varsler massefyringer. På Portland drejer det sig om ca. 150 personer – eller ca. hver fjerde medarbejder.

Alle er rystet over omfanget, og først sidst i januar bliver tal og procenter til navne og ansigter. Reglerne siger jo, at der skal forhandles i SU osv.

Det er meget længe at vente. Bliver det mon mig? Bliver det mon dig? Var det mon nu, jeg skulle tage springet og prøve noget helt andet? På mange virksomheder vil man stille sig de samme spørgsmål i den kommende kolde tid. Det er slemt.

Finanskrisen kradser. Følgerne breder sig som ringe i vandet. Folk bliver utrygge og sparer, selvom de måske har flere penge mellem hænderne end nogensinde før. Således smider de nye sten i vandet.

Jeg derimod vil nok benytte lejligheden til at få nyt tag på udestuen, og hvad den ellers trænger til. Den har trængt længe, men det der med håndværkere har været meget svært indtil for nylig. Nu er bedre end nogensinde. Priserne falder på mange ting, så det var også nu, man skulle starte forbrugsfesten.

Jeg venter nu nok lige med forbrugsfesten, til jeg ved, om jeg udgør en hundrede og halvtredsindstyvendedel.

/Eric