Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Skybrud i Aalborg

6 svar

Nå, så fik vi også lige lidt vand her i det nordjyske. Faktisk nok til at oversvømme nogle bydele og sådan, men det kunne da være værre.

På Nordjyske.dk er der nogle billeder, og selvom viadukten i Reberbanegade bliver oversvømmet, bare duggen falder lidt tungt, har det da ikke været lige sjovt for alle med oversvømmede kældre osv.

Jeg er ikke leveringsdygtig i et billede fra skybruddet, men for at skabe lidt atmosfære får I et fra Malta.

Skybrud på Malta i 2006

På fabrikken var der nogle elektriske komponenter, der ikke var begejstrede for regnvand, men det gav ikke alvorlige driftsproblemer.

Det kunne da have været værre. Fx kom jeg på arbejde i tørvejr, og jeg kom også hjem i tørvejr. Det holdt op med at regne, netop da jeg iført regntøj satte mig på cyklen.

Vi bor også så højt, at vandet render ned ad bakken og generer dem dernede, hvor den eneste udsigt er udsigten til oversvømmelse. Så også i den forstand kunne det have været værre.

Jeg har ikke investeret i solceller eller den danske vinhøst, og jeg holder ikke ferie i dansk sommerhus og ligger heller ikke i telt på en lavtliggende campingplads. Ikke nogen fejlslagen optimisme her.

Nej, jeg sidder bare på terrassen og glæder mig over, at jeg ikke har ferie nu, og at den (når…) skal tilbringes i Grækenland med rimelig solgaranti.

Det kunne bestemt være værre, og nu skinner solen minsandten!

 

Den mystiske stige

14 svar

Der er ikke noget mærkeligt ved, at en stige står op ad et træ, men det slår mig som ret usædvanligt, når stigen står der i flere år.

Den mystiske stigeJeg husker ikke præcis, hvornår jeg bemærkede stigen første gang, men det er mindst to år siden, tror jeg, og nu bemærker jeg den hver dag, jeg cykler på arbejde. Stigen kildrer min fantasi.

Når det kommer til have og redskaber, skulle jeg ellers være den sidste til at snakke om normalitet, men de fleste opbevarer vel deres stige i et redskabsskur, en garage eller lignende og lader den ikke stå op ad et træ i årevis.

Hvis ejeren kun bruger stigen til at klatre op i træet fra tid til anden, er det selvfølgelig en praktisk foranstaltning. Måske er han amatørornitolog og tilser en fuglerede, som jeg ikke kan se ude fra vejen, men ellers er det svært at se, hvad han vil oppe i netop det træ.

Jeg tror ikke på, at han klatrede op for at hænge sig. Træet er ikke særlig velegnet til at hænge sig i, og de efterladte ville sikkert fjerne den daglige påmindelse om tragedien.

Han kan selvfølgelig have andre stiger stående rundt omkring, som jeg bare ikke kan se ude fra vejen. Måske samler han ligefrem på stiger og har ikke plads til dem alle inde i huset. Folk samler jo på de mærkeligste ting.

Familien kan også have glemt at tage stigen ind, før de stævnede ud på jordomsejling, og nu sidder de måske på Tahiti og ærgrer sig over, at stigen ikke kom i garagen.

Måske faldt ejeren ned, sidst han ville styne træet, og er nu lænket til en kørestol. Så kunne han selvfølgelig bede en anden om at fjerne stigen, men når han ikke kan bruge den alligevel, kan den jo lige så godt blive stående som et monument over ulykken.

Måske er han management-fidus og underviser i karrierestigen, men han kan også være missionær i Afrika, og når han så er hjemme på ferie, klatrer han op ad stigen og synger ”Nærmere Gud til dig” på swahili til stor gene for naboerne.

Der kan være mange gode grunde til at have en stige stående op ad et træ, og hvis jeg en dag får forklaringen, skal I nok få en opdatering.

 

Solsorten stjæler kattens mad

10 svar

Havens Caruso, solsorten, stjæler dagligt af kattens tørkost, selvom jeg sidder lige ved siden af. Katten har for længst resigneret.

Apropos de seneste indlæg om hackere, så ved solsorten godt, hvor skålen står. Altså skålen med kattens tørkost, for selvom Tot ikke har fået lov at flytte ind, er dette hans foretrukne spisested.

Tot levner gerne nogle af pillerne til senere, og så snart han har hummet sig (læs: lagt sig i stolens bløde hynder), er solsorten på pletten, og hvis Tot er for længe om det, kan han godt få skældud.

I starten nærmede solsortefar sig med stor forsigtighed, lavede et par hop af gangen og lagde hovedet på skrå, så han kunne fokusere på mig og vurdere faren ved at mindske sikkerhedsafstanden.

Men nu kommer han hoppende i fuld fart og kaster sig uden megen tøven over godterne. Katten løfter undertiden hovedet og ser resigneret på tyveknægten; Tot ved, at med den afstand er han uden chancer for at straffe tyveknægten.

Man skulle tro, at tørkosten ville give solsorten hård mave, og det gør den muligvis også, men han vender tilbage alligevel. Den gratis buffet og nemme adgang gør også, at Caruso har mere tid til at synge.

Og han synger så smukt, at vi med glæde fodrer både ham og katten, og så er det jo ganske praktisk, at det kan gøres i én og samme skål. 😉