Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Ramt af nemesis

Jeg skulle ikke være taget hjem fra Grækenland. Var jeg blevet nede i varmen, sad jeg garanteret ikke her, småsløj og selv-ynkende.

Hvorfor lyttede jeg ikke til de gode råd? Nej, jeg skulle partout hjem til regn og rusk og er nu ramt af nemesis, eller hvad mikroben end hedder.

Hvis det så bare var noget eksotisk à la nilsumpfeber overført af græske myg med næse for den slags, kunne jeg skrive noget interessant om symptomerne før sidste gennemlæsning af testamentet.

Men det er det ikke. Jeg er ikke engang rigtig snottet, men hoster bare, er tung i hovedet og øm i hele kroppen. Det er sikkert sådan, man har det efter en tredobbelt ironman med et drys af tømmermænd. Ikke at jeg har prøvet en ironman, og jeg skal heller ikke nyde noget, hvis man får det sådan.

Jeg burde nok være stoisk og lide mandigt med næppe hørlige suk, men det var altså ikke Sparta, vi besøgte, og det er min demokratiske ret at protestere mod mikrobernes invasion.

Ganske vist er der intet værre end andres jammer, men det er for pokker min blog. Jeg kan skrive, lige hvad jeg vil, og er ikke begrænset til at jamre på fx Facebook, hvor de straks laver støttegrupper og den slags pjat.

Du skal ikke have ondt af mig, det klarer jeg selv ganske glimrende. Medynk gør mig bare pylret.

 

Miraklet i byggemarkedet

Tvunget af omstændighederne kørte vi i byggemarkedet i dag. Byggemarkeder vækker normalt altid mit mishag, men i dag skete miraklet.

Et bedaget armatur til lysstofrør over køkkenbordet er gået heden, og dets makker har fået sovesyge og er længe om at vågne. Nu er der mørkt om morgenen, noget skulle ske.

Lampeforretninger i Aalborgs centrum fører ikke den slags, fandt jeg ud af, så igen måtte jeg modstræbende i byggemarkedet.

Denne gang tog Helle med, og det var pænt af hende, for så var vi to om at lede. Man ved aldrig, hvad der kan ske, når man skal i byggemarkedet – sidst fik jeg fx en flue i øjet.

Læs resten

Karry skal kun svitses én gang

Overskriften kunne også have været: ’Brug kun ildfaste skåle og fade når du varmer karrykoteletter i ovnen,’ men den er lidt for lang.

I weekenden lavede jeg koteletter i fad med karrysauce, og det gav nem restemad i går. Helle købte for nylig nogle firkantede glasskåle, som er praktiske til rester: På med låget og i køleskabet, af med låget og i (mikro)ovnen.

Skålen med karrykoteletter røg i den lille bordovn, som har tjent os trofast gennem mange år, og så flød vi ud på terrassen og nød det gode vejr og udsigten til nem mad.

Når jeg skrev: ”røg i den lille bordovn,” var det i bred forstand, for da jeg senere ville se til maden, blev jeg mødt af røg i køkkenet.

Min første tanke var, at der af vanvare var blevet tændt for grillen, men nej: Glasskålen var knækket i to, og karrysovsen boblede lystigt på varmeelementerne i ovnens bund.

Yak! Behøver jeg sige mere?