Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

I parken en smuk juledag

Smuk 1. juledag med høj himmel og vindstille. Solen hænger lavt og formår ikke at blødgøre vandpytternes sprøde skorpe.

Søen i Østre Anlæg er også frosset til, bortset fra en bræmme langs bredden. Mågerne glider og er ved at skvatte, når de lander på den blanke is. Ænderne skraldgriner. Sådan lyder det i hvert fald.

And i Østre Anlæg

Andrik i Østre Anlæg

Vi går rundt om søen og misser mod vintersolen, forlader aftensmadens grinende slægtninge og går hjem igen. Det er en smuk dag, og det er dejligt at få sig rørt. Nu varmer solen på ryggen. Godt man har fri og ikke har planlagt noget.

/Eric

Endelig fred for Banken

For ikke så længe siden var Banken efter mig med jævne mellemrum. Den ville så gerne bankrådgive mig og låne mig penge. Nu er der endelig blevet fred fra den kant.

Banken skrev breve og tryglede om at få lov til at ringe og sende e-mails til mig. Den havde simpelthen SÅ mange gode tilbud til mig, og min bankrådgiver, som jeg aldrig har set, ville SÅ gerne bankrådgive mig. Der var ingen grænser for, hvad jeg kunne låne eller investere i, hvis bare de måtte…

Jeg arkiverede alle henvendelser lodret. Jeg skal ikke låne penge og da slet ikke bankrådgives af unge mænd med nye slips.

Nu er der endelig blevet fred for Banken, så noget godt er der da kommet ud af finanskrisen. Eller er det måske fordi, jeg flyttede lønkontoen til et pengeinstitut, som uden betingelser giver en anstændig rente?

/Eric

Om at vrisse og være positiv

Det er blevet så kvalmende popsmart, at man altid skal være POSITIV. Selv kritik skal pinedød være positiv, selvom det som regel er naturstridigt.

Resultatet er, at man konstant går rundt og bliver positivt overopladet, og så trænger man pludselig til at vrisse og få negativt afløb.

Når det sker, mødes jeg gerne på et værtshus med en af mine venner. Så sidder vi og vrisser af tingenes forfald. Emner er der ikke mangel på.

Vi brokker os ikke – tag ikke fejl af det. Brok er f.eks., hvis man lakonisk siger:

“Hvorfor pokker lærer de ikke at stave på den dersens journalisthøjskole?”

Se, det er jo helt uden perspektiv og negativ konstruktivitet.

Derimod vrisser man rimelig anstændigt, hvis man siger:

“Journalister er ikke, hvad de har været. For 40 år siden kunne de da skrive nogenlunde, men i dag kan de jo ikke engang stave til husbehov. Se nu f.eks. tekst-tv i går, hvor de skrev…bla-bla.”

Mens vi sådan sidder og vrisser, får vi det bedre og bedre. Det kan ske, at vi ved en fejl kommer til at sige noget positivt – om øllets temperatur eller sådan noget, men det sker ikke ofte.

Når vi så har vrisset af og har fået øl nok, trisser vi af hver til sit.

Parate til en ny positiv periode.

/Eric