Tag-arkiv: Vrisse

Sproglig byggesjusk

Skriv et svar

Journalister er sprogets håndværkere, og gang på gang falder man over deres byggesjusk.

Når man bliver ældre, forventer alle, at man begynder at vrisse. Jeg vil ikke skuffe. I dag vil jeg vrisse over journalisternes omsiggribende (herligt vrisseord) mishandling af sproget.

Noget af det alvorligste byggesjusk, jeg har hørt på det sidste, var i dagens TV-avis på DR. Her sagde en journalist i et indlæg om privathospitaler, at:

“…har julefreden lagt sig.”

Det næste bliver vel, at vinden sænker sig, og at året løjer af.

Og så er der gradbøjningen af tillægsord som “alvorlig”. I de gode gamle dage (typisk vrissevending) blev det gradbøjet “alvorlig, alvorligere, alvorligst”.

Det gjorde dansk til et dejlig svært sprog, fordi det var svært at gennemskue, hvornår man i stedet skulle bruge “mere” og “mest”. Det gjorde, at man kunne kende forskel på “dem” og så os. Hvis en vankundig f.eks. sagde: “blå, blåere, blåest”, var vedkommende helt klart en af “dem”.

Nu går journalisterne i front og gradbøjer i flæng med “mere” og “mest”. Det forfladiger sproget og gør det så nemt at lære, at det må undre, at DF ikke for længst har fremsat lovforslag.

En rask lille søgning på konstruktionen “mest alvorlig” giver følgende resultat:

  • Jyllandsposten 264 forekomster
  • Berlingske 262
  • TV2 124
  • Politiken 94
  • DR 36

Nå, men det er nok desværre en uafvendelig tendens for komplicerede tillægsord med mere end én stavelse. I anledning af julen skal jeg undlade at tvære i journalisternes brug af “hans” og “sin”.

Vrisse, vrisse!

Om at vrisse og være positiv

Skriv et svar

Det er blevet så kvalmende popsmart, at man altid skal være POSITIV. Selv kritik skal pinedød være positiv, selvom det som regel er naturstridigt.

Resultatet er, at man konstant går rundt og bliver positivt overopladet, og så trænger man pludselig til at vrisse og få negativt afløb.

Når det sker, mødes jeg gerne på et værtshus med en af mine venner. Så sidder vi og vrisser af tingenes forfald. Emner er der ikke mangel på.

Vi brokker os ikke – tag ikke fejl af det. Brok er f.eks., hvis man lakonisk siger:

“Hvorfor pokker lærer de ikke at stave på den dersens journalisthøjskole?”

Se, det er jo helt uden perspektiv og negativ konstruktivitet.

Derimod vrisser man rimelig anstændigt, hvis man siger:

“Journalister er ikke, hvad de har været. For 40 år siden kunne de da skrive nogenlunde, men i dag kan de jo ikke engang stave til husbehov. Se nu f.eks. tekst-tv i går, hvor de skrev…bla-bla.”

Mens vi sådan sidder og vrisser, får vi det bedre og bedre. Det kan ske, at vi ved en fejl kommer til at sige noget positivt – om øllets temperatur eller sådan noget, men det sker ikke ofte.

Når vi så har vrisset af og har fået øl nok, trisser vi af hver til sit.

Parate til en ny positiv periode.

/Eric