Vi har nydt det gode sommervejr, og samtidig er der nedtælling til Helles efterløn – der er nu 19 arbejdsdage tilbage.
Vejret har været særdeles terrassevenligt, og når Helle ikke har været på arbejde, har vi nydt det sammen.
I går cyklede vi til lystbådehavnen og fik en let frokost på Restaurant Strandpavillonen, som også kaldes Kystens Perle.
Et skud i blinde (sol og skærm er en dårlig cocktail)
Det er en rød træbygning med et rimeligt stort areal til udendørs servering og med udsigt til lystbådehavnen og Limfjorden. Restauranten har eksisteret i små 100 år.
Gæsterne har alle dage været et blandet klientel, og når der ikke er tryk på køkkenet som i går, er det også et populært værtshus, hvor kombinationen af fadbamser og høj sol har gjort mange røde i kammen.
Stedet er populært, ikke mindst en lørdag i ferietiden med godt vejr. Stort set alle borde var reserveret, så det var godt, at vi kom tidligt. Kort efter vi var blevet bænket, ankom gæsterne i en lind strøm.
Nu er et besøg på Strandpavillonen ikke nogen skelsættende begivenhed, og maden var ikke eksotisk, men det er altså ret fedt at tænke på, at vi om 19 arbejdsdage kan gøre den slags impulsivt, og lige når det passer os.
Så er det ikke længere noget med at vente på weekenden og håbe på godt vejr. Nej, så kan vi se hinanden i øjnene og spørge: ”Skal vi …?”
/Eric
