Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Bustur og alderdom

Jeg besøger min gamle mor. Busturen giver et indblik i andres liv, jeg må lytte og iagttage og kan ikke koncentrere mig om at læse.

Krokus

Snart kommer foråret

Bussen er 5 minutter forsinket, men det er ligegyldigt, om jeg fryser nu, eller når jeg skal skifte på busterminalen. Den unge fyr, som også venter, har langt hår på højre side og kort på venstre.

Jeg ser sikkert også fjollet ud med min tophue fra Tallinn, men den holder i det mindste på varmen hele vejen rundt.

Bussen til Svenstrup er halvt fuld, og trafikken komprimeres, da vi nærmer os City Syd med Bilka og de andre store varehuse. Køen bevæger sig langsomt, kofanger ved kofanger.

Jeg har ladet e-bogslæseren op til turen, men der er indtil flere telefonsamtaler at følge, og med dette live indblik i virkelige privatliv, kan jeg ikke samle mig om fiktionen.

De fleste telefoner står af ved City Syd, og bussen sætter farten op. I Svenstrup passerer vi et advokatkontor. ”Møderet for højesteret” står der på vinduet.

Det gør mig lystig. Møderet – gad vide, hvilke møderetter man serverer i højesteret? Højreb? Højt smørrebrød? A(d)vocado?

Læs resten

Nytårsmorgen og en målsætning

Da det grå morgenlys piblede frem, inspicerede jeg matriklen. Der er ingen skader efter gårsdagens angreb, og der er ikke forøvet hærværk.

Raket

Raketten ved hækken

Det normalt så stille middelklassekvarter lød i aftes som en artilleriduel, og katten krøb forskræmt i dækning på kældertrappens øverste trin.

Det har dog været værre. For år tilbage buldrede det hele december måned, men i dag var der kun en enkelt raket på terrassen og en ved hækken til naboens have.

Der var heller ingen udbrændte batterier på fortovshjørnet. Det er første gang i mange år, at der ikke står fyrværkeriaffald og venter på, at mor rydder op.

Der var heller ikke barberskum på garagedørens håndtag og heller ikke på fordøren. Postkassen fjernede jeg i går, så den ikke kunne friste over evne.

Så det har nok alligevel været en forholdsvis rolig aften med moderat tungmetalsforurening af køkkenhaverne.

Postkassen er monteret igen, og i morgen er det hverdag. Jeg har ingen deciderede mål for 2017. Mine mål begrænser sig stort set til livmål, modersmål, måltider og rejsemål.

Men da det er nytår, kan vi da godt slutte af med en målsætning:

”Hun scorede til 1-0.”

/Eric

Efterlønsbevis

Den 19. oprandt dagen, hvor jeg kunne søge om efterlønsbevis, og jeg gik i gang med ansøgningsformularen på fagforeningens hjemmeside.

Hængekøje

Jeg skulle have Nem-ID parat, stod der. Det skulle jeg så ikke, for det havde jeg brugt til at logge ind med.

Til gengæld skulle jeg som noget af det første indtaste arbejdsgiverens CVR-nummer. Det har jeg ikke tatoveret i håndfladen, så jeg måtte finde en lønseddel.

Senere kom følgende spørgsmål:

”Har du i de sidste 12 måneder haft længerevarende sygeperioder (mere end 2 uger) og/eller perioder med fravær uden løn?”

Jeg har haft én og kun én (da jeg havde hjertebøvl), og for en pedant som mig er 1 = ental, mens sygeperioder er flertal.

Læs resten