Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Tilfredsheden ved at gøre noget færdigt

Jeg har prøvet at arbejde hjemme i to dage, og det er virkelig noget, der rykker, når man kan koncentrere sig 100 % uden forstyrrelser.

Jeg deler kontor med en kollega, og det er lige op til cementfabrikkens kontrolrum, hvor telefoner og alarmer ringer, hvor folk snakker, og hvor der er færdsel.

Vi bliver ofte forstyrret. Det gør ikke noget, det hører med til jobbet som rådgivende dinosaur, men det kan gøre det svært at koncentrere sig 100 % om en opgave i længere tid.

Der er jo også møder, telefon og e-mail at passe, og man skal heller ikke glemme, hvordan anlægget ser ud.

Det er fint, vi keder os ikke. Der sker noget nyt hver dag, og langt hen ad vejen tilrettelægger vi selv vores arbejde. Det er et privilegium.

Men nu har den største cementovn vedligeholdelsesstop, og når den ikke kører, får jeg det stille. Det var derfor oplagt at arbejde hjemme med en opgave, som kræver koncentration, og som det har været svært at finde sammenhængende tid til i det daglige.

Det er et nyt og bedre program til at blande brændsler og råmaterialer i det rette forhold, så man får den rette kvalitet. Jeg skrev om programmet her på bloggen i juli 2011, og deraf kan man udlede, at det har været svært at finde sammenhængende tid.

Men nu er det endelig færdigt!

Det kan alt det, jeg satte som mål, og mere til. Fx kan du vælge en byge af råmaterialer og brændsler, stille nogle kemiske og procesmæssige betingelser og så be’ programmet finde den billigste blanding.

Det er normalt temmelig kompliceret, for bruger man mindre af noget, skal man bruge mere og mindre af andre ting, hvis den kemiske kabale skal gå op.

Det føles bare godt. Ikke meget matcher den tilfredshed, man føler, når man endelig har løst en opgave, man har moslet med i lang tid. Det er godt at nå i mål.

Stakkels solsort

Du var allerede kold og mærkede ikke, at sneen lagde et tykt sørgetæppe over dig. Tilbage er kun din sorte smoking, og et ben som stritter.

Tak for din sang, og tak for underholdningen når du stjal kattens mad og vurderede afstanden med et sort perleøje.

Før du blev forpjusket af sliddet med ungerne, lignede du ham her, som vi kaldte Caruso, fordi han sang så smukt.

Solsorten Caruso

Han var sikkert din bedstefar. Han tog sig ikke helt så godt af ungerne som du; han var mere optaget af sangen, og mor trak det store læs. Sådan er det måske med kunstnere.

Du arvede hans smukke stemme, men var ikke så passioneret en sanger. Du var mere til familien og opfostrede indtil flere plagsomme kuld.

Måske en af dine unger overtager reviret. Så bliver det i familien, og vi vil kunne se det, for du lærte dem at stjæle kattens mad, skønt de var bange i starten.

Os var du ikke bange for, og måske havde du på fornemmelsen, at også vi passede på, at katten ikke skulle tage dig. Han er en meget høflig kat, men instinkterne kan han ikke løbe fra, selvom han prøver en gang imellem, når han får et energianfald.

Dit liv var slidsomt med alle de unger, som plagede fra morgen til aften, og du fandt lækkerier i mine fodspor, når jeg slog græs. Alligevel fandt du tid til at synge for os.

Nu er sørgetæppet smeltet, og du ligger på lit de parade i forhaven. Jeg lover dig et mere værdigt hvilested. Farvel, min ven.

/Eric

Løftestangen og byggemarkedet

Jeg tager modstræbende en tur i byggemarkedet en gang eller to om året, når omstændighederne tvinger mig, sådan som i dag.

Jeg er nemlig ikke gør det selv-mand og lader hellere andre om at gøre det, men er det noget, jeg kan lave, vinder nærigheden over ulysten, hvis det ikke kan udsættes.

For håndværkere er dyre at få inden for døren, og selv deres ”servicevogn” skal have timeløn for at drive den af uden for huset. Det var faktisk billigere, hvis de tog en taxi.

Toilet i KlunkehjemmetMen det skulle handle om løftestangen og byggemarkedet. Vores hus har to toiletter af den udmærkede type fra forrige århundrede, hvor man som et sportshold rykker op for at rykke ned.

(Det med at rykke ned må være et udtryk fra den tid, hvor cisternen hang på væggen over hovedhøjde som på billedet til højre.)

Det er løftestangen, man rykker op i for at rykke ned, og den er knækket. Havariet falder ind under den kategori af opgaver, jeg selv kan klare, og som afgjort ikke kan udsættes.

I det mindste kunne jeg glæde mig over tørvejr på cykelturen, inden jeg trådte ind i byggemarkedet og mistrøstigt observerede, at de igen havde flyttet rundt på alting, så man igen skal lede længe for at finde det, man leder efter.

Jeg var heldig at finde VVS-afdelingen uden det store besvær, og så gik jagten ind på universalløftestangen, som jeg forinden og med rettidig omhu havde fundet på byggemarkedets hjemmeside.

Læs resten