Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Humørets kalmebælte

Vinteren er humørets kalmebælte med perioder, hvor den ene dag tager den anden, og uge efter uge løber i ring med weekenden som stafet.

Snebær

Det er sådan en monoton årstid – et mentalt dødvande med is på. Min eneste fornemmelse for sne er lede.

Skønt dagene bliver længere, er der mørkt om morgenen, når jeg cykler på arbejde efter en længerevarende polstringsproces.

Når man så endelig ser solen, klæber den polarhvid til horisonten og blænder koldt, fordi den har travlt på den sydlige halvkugle. Kun influenzavirus og slædehunde trives for alvor.

Og skønt dagene bliver længere, varer kulden ved. Sibirien har mange naturrigdomme, men kulden måtte russerne gerne beholde til eget brug. Her bidrager den kun til højere varmeregninger og ufrivillig snotproduktion.

I dag hørte jeg en musvit, men der skal mere til. Kom så med det forår!

 

Brevet fra Ristorante San Giovanni

Der er brev fra San Giovanni, en italiensk restaurant i Aalborg. Nydelig A5-konvolut i svært papir og Hr. foran mit navn. Hvad vil de mon mig?

San GiovanniJeg modtager sjældent breve. Næsten alle betalinger og rudekuverter går via PBS og E-boks. Personlig korrespondance (undtaget misundelsespostkort) klares med portofri e-mail.

Jeg studerer kuverten. Den er af svært, lysegult papir og påtrykt det billede, du ser til højre. Navn og adresse er håndskrevet med et høfligt ”Hr.” foran.

Hvad vil de mon mig? Jeg trækker spændingen ud og laver forhalende komme-hjem-gøremål, så brevet får tid at vokse og fylde mig med forventning.

Papirkvaliteten og den håndskrevne adresse taler imod reklame. En invitation til et anmeldermåltid er nok for meget at håbe på, skønt jeg før har fået overraskende reaktioner på mine rejsebeskrivelser.

(Anmeldereksemplarer af nye bøger er kutyme, men restauranter har desværre ikke taget idéen op, skønt de fleste skifter menukort med mellemrum.)

Mere sandsynligt er nok et arrangement, hvor min tidligere italiensklærer er indblandet. Hun er så aktiv med mange ting, og skønt vi kun har sporadisk kontakt, har hun før vist sin betænksomhed.

Til slut kan jeg ikke vente længere. Jeg sætter mig i husets bedste stol og åbner forsigtigt kuverten. Det er en invitation. En god ven fylder rundt, og festen holdes i San Giovannis selskabslokaler.

Men hov! Datoen – er det ikke, mens vi er i Riga? Med kold nervøsitet tjekker jeg billetterne, og nej, fødselsdagsfesten er fire dage før afrejse. Pyha!

Vi glæder os til en aften med godt selskab og italiensk slow food. Det er rart at få sådan et rigtigt brev en gang imellem.

 

DNS-server, snebyger med mere

Dette site, ja hele serveren, var utilgængelig fra i går aftes til i morges, og i dag har vi haft snebyger med ultrakorte pauser.

Kl. ca. 20:45 i går aftes døde forbindelsen til denne side og såmænd også sidens webhotelvært. Først i morges kom der liv, og jeg kan ikke brokke mig over webhotelværten, for det var DNS-serveren, der var gået kuk i, og det er en tredje part.

DNS-serveren er den server, der slår domænenavnet op og returnerer sidens IP-adresse – sådan en slags telefonbog. DNS står for Domain Name System.

Vejret i dag var der heller ikke system i. De havde lovet enkelte snebyger, og den enkelte byge faldt fra en gang i nat til ca. 15:30, og det kalder jeg ikke en byge.

Tilstand uden for livsfare

Fra TV2’s hjemmeside

Det må have været byger med ultrakorte pauser, og nu holder jeg pause efter bygerydningen og læser nyheder.

TV2’s hjemmeside fortæller, at en dansk elev blev stukket ned i Prag i morges. Ifølge TV2 er hans tilstand uden for livsfare. Det var da godt, men hvad med eleven?