Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Om klipning og høflighed

”Som du plejer?” spørger han, når jeg sætter mig. Jeg siger ”ja,” og så siger vi sjældent mere til hinanden, før klipningen er færdig.

Det er rart, når frisøren ved, hvordan det skal være, nemlig som det plejer, og når han fornemmer, at kunden foretrækker tavshed, og derfor holder mund.

Så kan man synke ned i en meditativ tilstand af afslapning. Man kan lade som om, man lukker øjnene for ikke at få hår i dem, og lade hjernen surfe på alfabølger, mens lokkerne bliver onduleret.

Klipningen tager kun 15-20 minutter, og så er det vel meget rimeligt, at den kun koster 100 kr. Selvom det er billigt, mister man skam noget for pengene.

Læs resten

Ny bank og bank til lærerne

At lærernes motivation skulle betyde noget for børns indlæring er måske lige så naivt at tro, som at banker tjener penge på at have kunder.

I torsdags var vi i den nye bank for at underskrive alle papirerne. Det føles godt at forlade gebyrgribbene – at stemme med fødderne.

Det er samtidig vores lille private bankpakke. Vi gør de trængte banker en tjeneste, for det kostede dem jo dyrt at passe på vores penge. Kunder er blevet en gebyrde.

Nu har vi hjulpet dem af med to gebyrder. Den nye banks forretningskoncept er gammeldags, for her får vi bedre rente og færre gebyrer. Banken bød os tilmed velkommen og betaler, hvad der måtte være af omkostninger ved flytningen.

Læs resten

Den trofaste opvaskemaskine

Marie klarer opgaven med glans og har ikke været syg i snart 19 år. Måske fordi vi taler pænt til hende. Ja, det er opvaskemaskinen, jeg taler om.

BauknectInge skriver i dag om, at deres opvaskemaskine opgav ævred efter 12 år, og hvor blev tiden dog af.

Det fik mig til at gå i gemmerne, for hvornår var det nu, at vi fik Marie i huset? Jeg fik mig bladret gennem kvitteringer og brugsanvisninger for computere, cykler og andet isenkram, som for længst er gået kaput.

Der var også en kuvert med mine sessionspapirer. Man kan med rette undre sig over, hvorfor jeg gemmer den slags, men svaret er enkelt: Jeg er ikke så god til at rydde op, og i mange år var det mig til stor fryd, at jeg blev kasseret på sessionen.

Nå, men det var opvaskemaskinen, det skulle handle om; den vi kalder Marie, skønt det er en Bauknecht. Vi har altid kaldt den Marie, men kærligt, så kom ikke her med anklager om kønsdiskrimination.

Vi holder meget af Marie og taler pænt til hende, og det er måske derfor, hun har holdt så længe uden en eneste sygedag og altid klarer opgaven med glans.

Det kan selvfølgelig også spille ind, at hun kun arbejder ca. en gang om ugen og har ferie, når vi har ferie. Jeg ved godt, at onde tunger påstår, vi holder ferie hele tiden, men det passer altså ikke.

Vi har ikke mere ferie end alle andre, men her i huset er Marie også omfattet af ferieloven, så vi rejser bort, så hun kan spænde helt af og gøre, hvad hun har lyst til.

Marie blev ansat den 4. august 1994 og kostede 3.995 kr. Jeg håber sandelig, at vi kan fejre hendes 20-års jubilæum næste år. Den dag må vi vaske op i hånden.

Den dag Marie ikke kan mere og må gå på efterskyl, vil jeg overveje en butler, for vi får aldrig en Marie som Marie igen.