Kategoriarkiv: Sprog

Om sætninger og tegn. Dansk er en svær en VIII

Forudsætninger er ikke sætninger, man siger forud, men er tegnsætning så en sætning? Læs videre og indrøm, at dansk er svært.

Tegnsprog består af tegnsætninger, men ellers er tegnsætning noget ganske andet. Ilde anbragte kommaer kan give sætningskløvninger, og binde-streger er vel nærmest ordkløvere.

Der er langt flere sætningstyper end dem, man opererer med i grammatikken (hovedsætninger, ledsætninger osv.).

Sætninger er fundamentet for kommunikation, og sætninger er skidt for fundamentet. Helt ulogisk kaldes revner i fundamentet ikke for sætningskonstruktioner, selvom de kommer af konstruktionsfejl.

Den slags sætninger kaldes også forsætninger, men de er ikke det omvendte af modsætninger, som underligt nok heller ikke betyder sætninger imod et eller andet.

Modsætningen til afsætning er ikke påsætning, og tilsætning er ikke det modsatte af frasætning, men kan forekomme, hvis afsætningen er så lille, at det går ud over omsætningen. Heraf følger næsten logisk, at omsætning ikke betyder at sige noget om igen på en ny måde.

Stensætninger er ikke hårde ord, men bisætninger kan være både med og uden brod. Besætning, hensætning og opsætning gemmer vi til en anden gang.

Afslutningsvis bruger politiet eftersætninger til at få det sidste ord, som er en slags fastsætning.

Dansk er en svær en!

Gylp – hvorfor hedder det gylp?

Hvorfor hedder den lille åbning i bukserne mon det samme som spædbørns og fugles opstød? Er der monstro en sammenhæng?

Associationernes veje er uransalige. Nu har jeg vel gjort det omkring 100.000 gange, altså forrettet det ærinde som følger naturligt af væskeindtagelse, og så giver det lige pludselig anledning til sproglig undren.

Hvorfor hedder den lille åbning i bukserne mon en gylp?

Har denne lille diskrete fordør, som normalt lukkes med lynlås eller knapper for at undgå gennemtræk, syndighed og forargelse, noget tilfælles med spædbørns og fugles opstød?

Jeg fik travlt ved håndvasken; mysteriet skulle opklares.

Et opslag fortalte, at buksernes gylp kommer af nedertysk “gülp” eller nederlandsk “gulp”, med betydningen ”gabe, stå åben”; beslægtet med glubende.

Det andet gylp siges at være afledt af lyden, som kommer, når man gylper.

Det var da beroligende, at der ikke er nogen sammenhæng. Tænk, hvad det kunne have betydet for koncentrationsevne og træfsikkerhed.

Gylp!