Tag-arkiv: Bukser

Om at have bukserne på

Mens politikerne fråder af terrorlovgivningsiver for at vise, at de har bukserne på, vil jeg bringe en banal og mindre sørgelig buksehistorie.

Buksemærke

Hvornår jeg købte fløjlsbukserne, husker jeg ikke, men det må være mange år siden, og nu er de dukket op som deres eget arkæologiske vidnesbyrd.

Min garderobe udskiftes ikke overilet, så der er kun sjældent behov for at skabe plads i klædeskabet, og bukserne havde ligesom vundet hævd på at blive overset, indtil Helle opdagede dem ved en arkæologisk tilfældighed.

Fundet tåler selvfølgelig ikke sammenligning med guldhorn og vikingeskibe, men da bukserne er som nye, og der er noget tidløs halvfjerdsernostalgi over fløjl, måtte jeg simpelthen prøve, om de passede min nutidskrop.

Jeg er blevet lidt tyndere i toppen, men ellers har jeg ikke tabt mig gennem årene. Det er imidlertid ikke sådan, at piskefløde klæber til mine balder, så forsøget udsprang ikke af håbløs optimisme, og et par bukser har immervæk større brugsværdi end en ubåd i ørkenkrig.

Og de passede faktisk. Det er ikke de rummeligste julefrokostbukser i min garderobe, men de giver sig vel lidt ved brug, og måske endda så meget at der skal bruges livrem.

Det er første gang, jeg får et par gamle, nye bukser, og derfor skrev jeg denne historie om, at man kan have bukserne på uden at kræve nødret gjort til nationalret. Gør man det sidste, står man ret beset også ganske afklædt.

/Eric

Gylp – hvorfor hedder det gylp?

Hvorfor hedder den lille åbning i bukserne mon det samme som spædbørns og fugles opstød? Er der monstro en sammenhæng?

Associationernes veje er uransalige. Nu har jeg vel gjort det omkring 100.000 gange, altså forrettet det ærinde som følger naturligt af væskeindtagelse, og så giver det lige pludselig anledning til sproglig undren.

Hvorfor hedder den lille åbning i bukserne mon en gylp?

Har denne lille diskrete fordør, som normalt lukkes med lynlås eller knapper for at undgå gennemtræk, syndighed og forargelse, noget tilfælles med spædbørns og fugles opstød?

Jeg fik travlt ved håndvasken; mysteriet skulle opklares.

Et opslag fortalte, at buksernes gylp kommer af nedertysk “gülp” eller nederlandsk “gulp”, med betydningen ”gabe, stå åben”; beslægtet med glubende.

Det andet gylp siges at være afledt af lyden, som kommer, når man gylper.

Det var da beroligende, at der ikke er nogen sammenhæng. Tænk, hvad det kunne have betydet for koncentrationsevne og træfsikkerhed.

Gylp!