Kategoriarkiv: Sprog

Problemer er ikke udfordringer

Det er blevet moderne ledersprog at tale om udfordringer i stedet for problemer, men det er ikke udfordringsfrit at forfladige udfordringen.

Problemer eksisterer snart ikke på danske arbejdspladser. Problemer er blevet til udfordringer.

Det må være noget, man bilder lederne ind på lederkurser: at de ved at kalde en spade for en skovl kan få medarbejderne til at angribe opgaverne med proaktiv sang på læben.

Det er lykkedes managementguruerne, eller hvem det nu er, at give problemet en negativ og pessimistisk klang.

Problem er ellers sådan et godt gammelt ord, der præcist tilkendegiver, at en tilstand afviger fra det ønskelige. Problemet skal løses for at nå til den ønskede tilstand.

Hvis f.eks. en kunde får leveret et produkt, som ikke lever op til den lovede og forventede kvalitet, har producenten et problem, som skal løses. Kunden skal gøres tilfreds, man skal finde ud af, hvordan det overhovedet kunne ske, gentagelser skal forhindres osv.

Det kan være en udfordring at løse problemet, men fejlleverancen er ikke en udfordring i sig selv – det skulle da lige være for kunden, der bliver sur og utilfreds. Problemer fjernes ikke ved at kalde dem noget andet, som forfladiger alvoren.

Eksempler på problematiske erstatninger

Nogle få eksempler kan vise, hvor problematisk det er at erstatte problem (eller afledte ord) med udfordring.

  • Han har alvorlige helbredsudfordringer.
  • Lille Jens Vildbasse er et udfordringsbarn.
  • Hans forhold til konen er bestemt ikke udfordringsløst.
  • Virksomheden havde økonomiske udfordringer og gik konkurs.
  • Vi søger en udfordringsløser – en proaktiv udfordringsknuser.
  • Kønssygdomme er en udfordring, og sex uden beskyttelse er derfor udfordrende.

Man kan problematisere noget, men at udfordre er noget ganske andet, og hvis stigende fattigdom er en udfordring, er det da for min retfærdighedssans.

Det er en udfordring at udtrykke sig præcist og et problem, hvis man ikke kan. Lad os tage problemerne alvorligt og kalde en spade for en spade.

/Eric

Hvad hedder personen, man er opkaldt efter?

Mens du grubler over løsningen på overskriftens gåde, fordriver jeg lige tiden med et par af dagens stavefejl.

Stavefejl (også) på TV-mediernes hjemmesider er hverdagskost. I dag hos DR f.eks. ”indvaderede” og ”billister”.

Jeg kunne ikke lige huske, hvor jeg havde set ”billister”, så jeg lavede en søgning på DR’s hjemmeside, og den gav flere resultater, men det var nu denne nyhed, jeg tænkte på: ”Gode billister tjener på forsikring”.

TV2 Nordjylland vandt dog alligevel sprogprisen, da de fortalte, at en nordjyde havde fået Niels Matthiasen Prisen. Jeg tror, at følgende er ordret citat:

”Prisen er opkaldt efter den tidligere kulturminister af samme navn.”

Og det var selvfølgelig gådens løsning: han har samme navn. Er det ikke mageløst?

Giver kroner kongelig kløe?

Man må anerkende, at hende Mary, der er gift med kronprins Frederik, er kommet godt efter det danske. Hun må have sprogøre.

Dansk er et pokkers svært sprog, og man skal være tolerant, når indvandrere kikser et eller andet ved udtalen eller syntaksen. Man forstår jo godt, hvad de mener.

Men netop fordi det var en prinsesse, der præsenterede sit nyrenoverede kongelige palæ, kom jeg altså til at grine, da hun sagde ”lusekroner.”

Nu tænker jeg på, om lusepustere mon er lyseslukkere, eller om man skjuler noget ved at kaste lus over sagen.

Det har faktisk ret vidtgående konsekvenser det her!