Kategoriarkiv: Sprog

Skabe, ægteskab og skabagtig. Dansk er en svær en VII

Skriv et svar

Dansk er et svært sprog, og noget af det sværeste er at hitte rede i alle de mærkelige skabe, der er i Danmark.

Nogle skabe er letforståelige og giver sig selv, f.eks. klædeskab, kosteskab og pengeskab. Andre derimod er eksotiske og særegne for dansk kultur.

Statsborgerskabet og medlemskabet

For nu at starte med nationen har den et statsborgerskab, som rummer registeret over alle danske statsborgere.

I lighed hermed har alle foreninger og politiske partier et medlemskab. Konservativt Grevskabsparti har dog hele fire, som de kalder Borgerskabet, Det højere Borgerskab, Herskabet og Overskabet.

Dansk Galskabsparti har som noget særligt også et uvenskab og et fjendskab. Uvenskabet indeholder ekskluderede medlemmer, og fjendskabet rummer de mennesker, partiet kræver at få smidt ud af statsborgerskabet.

Andre skabstyper

Dronningen og enhver landmand med respekt for sig selv har et landskab. Dronningen har også et højskab til sin kongelige højhed, og biskopperne har et til højtider.

Danskere er generelt ikke særligt religiøse, men mange har alligevel et troskab, som åbnes, når biskopperne tager højtiderne frem.

Forbløffende mange (især forretningsfolk og politikere) har også et præsteskab. Præster træder sjældent ud af skabet, og så ender de som skeletter.

Danskerne har masser af andre skabe, men skal det være rigtig fint, og har man råd, får man sig et ægteskab. Sådan et får man attest på.

Skabe, som ikke er ægte, men som bare ligner, er per definition skabagtige.

Så ja, dansk er en svær en, men lige på dette område adskiller det sig nu ikke meget fra engelsk. Englænderne bruger bare skibe i stedet for skabe, og skibe er da ved grød mere uhåndterlige. Tænk på citizenship, membership, fellowship, ladyship, lordship osv.

Men selvfølgelig: Britainnia rules the waves, hvor danskerne skaber sig.

Knofedt og nøglen til svangerskabet. Dansk er en svær en VI

Skriv et svar

Da jeg i fortiden gik i underskolen, fik vi en ny dreng i klassen. Lad os kalde ham Hans. Han var lidt tung i det, så vi skulle selvfølgelig gøre os morsomme på hans bekostning. Sådan var børn i fortiden.

En dag i træsløjd sagde vi til ham, at det ville gå bedre, hvis han brugte noget knofedt. Det vidste han ikke, hvad var, så vi fortalte ham, at han bare skulle bede læreren om nøglen til svangerskabet, hvor knofedtet blev opbevaret.

Hans øvede sig lidt på de nye ord og gik så op til læreren. Hvad læreren svarede, ved jeg ikke, men han vidste godt, hvem han skulle skælde ud bagefter. Jeg tror faktisk ikke, vi drillede Hans mere i den korte tid, han var i klassen, og hvis han læser dette, beder jeg ham undskylde.

Denne sandfærdige historie illustrerer, at dansk er en svær en, og at det lille ord ”skab” er en drillepind. Det uddyber jeg i morgen, hvor det handler om skabe og skabagtigheder.

Vild med and – dansk er en svær en V

1 svar

Danskerne er vilde med and, og fuglen gemmer sig i masser af ord, så man hele tiden kan have smagen af and i munden.

Landmand, andet, andrage, forandre, anstand, tænder osv. osv.

Tænk selv efter. Der er langt flere andeord end bandeord, og anden er meget mere populær end kylling, der gerne udtrykker ringeagt, når den finder ind i sproget – f.eks. ”hanekylling”, ”han er en kylling” eller sågar ”hønseringe”.
Stegt and
Jo, danskerne tænder på ænder, og der er and for enhver smag.

Moseand til tørvetrillere, pibeand til rygere, hvinand til popsangere, krikand til hestefolket, gravand til bedemanden, moskusand til parfumesælgere, dykand til vandhunde, brilleand til optikerne, landand til landmanden, skrabeand til spillere osv.

Dybt inde i skovene kan man være heldig at finde en and, som er så sjælden, at den burde fredes. Det er forstanden.

Netop nu har jeg en and i ovnen, som spreder velduft i hele huset. Snart skal jeg i vinkælderen og finde en passende andrik, jeg kan servere til.