En overskrift i Politiken fangede mit blik: “Sundhedsmyndigheder nedtoner sjældent dødsfald“. Det var pokkers! Udbasunerer de dødsfald?
Nå, det viste sig, at Politiken mener “et sjældent dødsfald”, hvad det så end er, når der dagligt dør masser af mennesker.
Forklaringen får man måske i en anden overskrift i samme avis: “Rask mand dør af svineinfluenza“. Hvordan kan man dø af influenza og være rask samtidig? Jeg kan godt se, at det må ske meget sjældent.
Sprognævnet erstattede engang mayonaisse med majonæse. Hvor mayonaisse smagte af finere madlavning, løber majonæse ud af pennen som industrisnot.
Lige siden har jeg ikke rigtig brudt mig om majonæse, og dén kulinariske nedtur har jeg svært ved at tilgive nævnet.
De gjorde det sikkert i den bedste mening, og ændringen har sikkert også gjort livet lettere for mange, men en overgang mistænkte jeg nævnet for at stå i ledtog med sundhedsapostlene, som vil forlænge mit liv med kolde afvaskninger og hvidkål.
Nå ja, og så var der lige det ny komma. Da det kom, købte jeg sågar bogen “Det ny komma”. Jeg lærte det aldrig. Det gik hurtigt op for mig, at man for at bruge det ny komma skal kunne mere grammatik end for at sætte grammatisk komma, og så smed jeg bogen fra mig.
Dansk Sprognævn er vist er en af de få institutioner, som bruger det ny komma. Når jeg læser deres tekster, slår det mig, at det burde hedde “det manglende komma”. Man bliver jo ganske forpustet! Spørger man mig, er det manglende komma ikke kommet for at blive.
“De repræsenterer altså noget meget genuint dansk […]”
Sagt af en kulturforsker fra Syddansk Universitet i en TV2-reportage om forsamlingshusenes forfald.
Behersket og præcis brug af fremmedord kan ikke hidse mig op, men når en mand siger “genuint dansk” i stedet for “ægte dansk”, kommer jeg til at grine.