Tid

16 svar

Hvor blev tiden af? Spørger vi, som om den gemmer sig under sofaen. Hvornår begyndte tiden at gå? Eller gik den allerede før Big Bang?

StopurMange tænkere har taget sig tid til at filosofere over tid. Aristoteles og Newton for bare at nævne to, og man skal sikkert være godt begavet for ikke at blive tosset af det.

Så det lader jeg være med, men det er harmløst at lege med ordene og paradokserne.

Tid er centralt for meget, og meget giver kun mening som funktion af tid. Tid fylder sproget og fragmenterer vores liv.

Vi har tid til næsten alt: Sommertid, spisetid, agurketid, krisetid, kvalitetstid, sengetid – fortsæt selv. Vi har endda tid til det tidløse og overtid til det, vi ikke har tid til.

Alting tager tid, og alligevel bruger man tidtagere og tidsrøvere. Tid kan være et flydende begreb, og det må være den tid, vi spilder. Som kaffe af et timeglas.

Tiden går uden ophør og er irreversibel. Alligevel siger vi af og til, at den står stille, og nogen vil sågar skrue tiden tilbage. Det er umuligt, men alligevel eksisterer Det Konservative Folkeparti.

Læs resten →

Moralen er

8 svar

Jeg rensede fortov i forgårs, og jeg rensede fortov i dag, til kroppen værkede. Jeg er som Æsops hare i kapløb med skildpadden.

Æsops fablerMan skulle tro, at jeg var skildpadden, som jeg kravler rundt og luger, men det er ikke tilfældet. Jeg er snarere haren, der taber, fordi den falder i søvn.

Jeg kan vinde etaper, men i det lange løb har ukrudtet altid et forspring.

Besøgemor-dag

I går lugede jeg dog ikke, det var besøgemor-dag.

Jeg ladede cykelbatteriet op, men en heftig byge fik mig på andre tanker. Bygen kom bare ud af det grå, så jeg valgte bussen.

Moralen må være, at vil du have tørvejr, så tag bussen og medbring paraply.

Busserne reklamerer for et privathospital. ”Nye bryster” står der, og så er der billeder af spændstige kupler, som med garanti hverken er fra før eller efter operation.

Moralen er vel, at reklamer er fulde af løgn.

Busturen var usædvanligt fredelig, så jeg kunne koncentrere mig om e-bogen, Æsops fabler, og stå af som sidste passager.

Læs resten →

Jeg giver ikke mit CPR-nummer til hvem som helst

Jeg skulle have lavet en synsprøve hos en optiker, og de bad om mit CPR-nummer. Det nægtede jeg at give dem – hvad skal de bruge det til?

Jeg skal have nye sikkerhedsbriller, og da min arbejdsgiver har en aftale med Synoptik, aftalte jeg tid til synsprøve. Det var i dag.

Da jeg ikke er kunde hos dem, skulle jeg først registreres i deres system, og det er der ikke noget underligt i, men så ville pigen have mit personnummer.

Hun spurgte endda, som om det var det naturligste i verden – noget i retning af:

”Og dit personnummer?”

Jeg svarede, at hun kunne få min fødselsdato, men personnummeret fik de ikke.

Ekspedienten: ”Jamen, det skal vi have!”

Mig: ”Men det får I ikke. Det har I ikke noget at bruge til.”

Ekspedienten: ”Nå, men det må du tage med optikeren.”

Mig: ”Fint”

Det skal siges, at optikeren overhovedet ikke nævnte spørgsmålet om personnummeret. Jeg fik lavet synsprøven og valgt en sikkerhedsbrille, som vil være klar om et par uger.

Læs resten →