Processtyring og kvalitetskontrol på cementfabrikken

I gamle dage blev maskiner styret på stedet, men i dag styres det meste af en cementfabrik fra et centralt kontrolrum.

Oprindeligt blev maskiner startet, styret og stoppet lokalt. En brændermester styrede sin ovn fra brænderpladsen, hvor brændslet blev indfyret.

Ved at kigge ind i ovnens flammehav, kunne han vurdere på farvetonen, om temperaturen var i orden. Vægten af en liter klinker kunne også sige noget om brændezonens tilstand, og hvis det stod højt, kunne laboratoriet måle fri kalk, dvs. det CaO der ikke har reageret.

Kontrolrum cementmølle 5 i 1961

Decentralt kontrolrum cementmølle 5 i 1961. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.

Siden kom der små, decentrale kontrolrum, og senere blev de på Aalborg Portland (AP) samlet i to centrale kontrolrum, CK1 og CK2.

Fra CK1 styrede man cementmøllerne samt ovnene, som laver hvide klinker. Fra CK2 styrede man kridtgrav, slemmeri og de grå ovne.

CK2 1977

CK2 i 1977. Kontroltavler. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.

Billedet ovenfor er fra 1977, men det så stadig sådan ud (næsten), da jeg startede som operatørelev i maj 1988.

Hen ad vejen afløste PLC-styring og computere de gamle kontroltavler, og i nullerne blev CK1 og CK2 lagt sammen til ét, stort kontrolrum.

Læs resten

Formaling af klinker til færdig cement

Sidste trin i produktionen af cement er formaling af cementklinkerne til et fint pulver, som så pakkes i sække eller udleveres i bulk.

Bødkeri 1914

I gamle dage kom cementen på tønder, og Aalborg Portland havde eget bødkeri. Foto fra 1914. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.

Jeg har ikke arbejdet direkte med cementformaling, så min viden er begrænset, men et og andet har jeg da hørt.

Traditionelt er formaling af cement sket i kuglemøller. En kuglemølle er en liggende cylinder, som roterer, og i møllen er der tonsvis af malelegemer (kugler i forskellig størrelse), som tæsker klinkerne til pulver.

Cementmølle 9, 1972

Cementmølle 9 i 1972. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.

Det larmer som bare pokker, og yndere af heavy metal kan få deres lyst styret. Høreværn er påbudt, som det også er andre steder på fabrikken, hvor maskiner støjer.

Cementmøllerne bruger en masse strøm (op til flere megawatt), og de senere år er det derfor blevet mere og mere almindeligt med vertikalmøller, der bruger mindre strøm.

Læs resten

Emissioner, røgrensning, fjernvarme og sand fra Sahara

I takt med den tekniske udvikling stilles der større og større krav til reduktion af cementovnenes emission af støv og gasser som fx NOx.

Skorstene og røgfaner

Skorstene og røgfaner i dag. Kilde: Aalborg Portlands arkiv

Miljø optager sindene, så lad mig understrege, at jeg ikke er talsmand for Aalborg Portland (AP), og at det, jeg skriver om cementproduktion, står helt for min regning.

Da jeg startede som kontrolrumsoperatør i 1988, var der vist kun grænser for ovnenes emission af støv og NOx.

Siden har måleteknik udviklet sig meget, og så snart det er muligt at måle noget nyt, kommer der grænseværdier for, hvor meget der må lukkes ud.

Det er fair nok. Miljøet skal ikke belastes unødigt, og med tiden er de tekniske muligheder for at styre emissionerne forbedret. Inden for EU opererer man med nogle normer kaldet BAT, en forkortelse for Best Available Technology.

Emissionsgrænser

I dag er der grænser for, hvor meget ovnene må lukke ud af følgende, som måles kontinuert:

  • Støv
  • NOx
  • CO
  • SO2 (svovldioxid)
  • NH3 (ammoniak)
  • HCl (saltsyre)
  • TOC (total organisk kulstof)
  • Hg (kviksølv)

Derudover er der grænseværdi for dioxin, som måles af et certificeret firma ved stikprøvekontrol. Grænseværdien for dioxin kan billedligt sammenlignes med en sukkerknald i Gardasøen.

CO2 er et kapitel for sig. Virksomheden har fået tildelt nogle CO2-kvoter og skal holde minutiøst regnskab med, hvor meget der lukkes ud.

Kontinuerlig måling af kviksølv og TOC er uhyre kompliceret, og måleudstyret er kostbart. Målingerne dokumenterer, at AP’s emission er langt under grænseværdierne.

Læs resten