Eksotiske gæster og geografitime

Nogle af gæsterne på mine websider kommer fra lande og steder, som sætter min geografiske viden på prøve og pirrer min fantasi.

Jorden

De kommer fra nær og fjern

Hjemmesidens besøgsstatistik siger i dag, at der det sidste år har været gæster fra 227 lande inklusive ”not set,” hvor det så end er. 😎

Langt de fleste kender jeg, men der er også nogen, jeg ikke lige vidste, hvor ligger. Det er typisk små østater, som der er mange af i Caribien og Stillehavet.

Dem har jeg slået op, og her følger et resume af dagens geografiske udbytte.

Guam. Ringede en klokke, noget med 2. Verdenskrig, men hvor er det lige, den ligger? Det er en ø i Stillehavet, et godt stykke øst for Filippinerne. Amerikansk militærbase. 90 % af turisterne kommer fra Japan.

Kiribati. Østat midt i Stillehavet på højde med Colombia. Datolinjen slår en pukkel, så Kiribatis øer kan have samme dato (praktisk for administrationen, og så er det her, man kan fejre nytår først). Med den globale opvarmning satser de vist på at evakuere indbyggerne til Australien og New Zealand, inden øerne oversvømmes.

Læs resten

Krig er blevet hverdag

Medierne har knap gidet omtale, at Danmark nu sender landtropper, som skal operere i Irak og Syrien. Krig er blevet hverdags no-news.

KanonEt er at have nogle fly til sandblæsning, noget andet er støvler på jorden; men meget andet trækker større overskrifter, og kun få stiller spørgsmål om det formålstjenlige. Det kan undre, men måske er det fordi, at krig er blevet hverdag.

”Forstærket bidrag til indsatsen mod ISIL” er overskriften i statsministeriets pressemeddelelse, som taler om nødvendigheden af at bekæmpe ISIL.

Da Danmark sendte tropper til Irak første gang, var der en slags målsætning, nemlig at destruere Saddams masseødelæggelsesvåben. Det var i det mindste det, man sagde.

Da der så ikke var nogen masseødelæggelsesvåben, løb krigen ud i ørkensandet. Man fik vippet Saddam og høstede kaos, flygtninge og ISIL.

Derefter Afghanistan uden exitstrategi. Nu har vi forladt Afghanistan, Taleban er på vej tilbage, og mange flygter. Opnåede man noget varende?

Så var der et intermezzo i Libyen, og nu går Danmark igen i krig uden exitstrategi.

ISIL er nogle værre nogen, men tror man på, at krigen kan vindes, og hvornår er den i givet fald vundet? Hvad skal vi opnå, før vi trækker tropperne hjem, og hvad skal de efterlade?

Hvad er politikernes endemål? Har de overhovedet gjort sig nogen tanker, og er de i givet fald realistiske?

De formidler ikke andet, end at ISIL fortjener en røvfuld, og med den målsætning giver det selvfølgelig en form for mening, at man igen tager bukserne af og sætter sig i myretuen.

/Eric

Oprydning i reolen

Jeg samler ikke for at gemme, men er god til at glemme og får for sjældent smidt væk. I dag fik den dog en skalle med oprydning.

Colosseum

Håndværkerne rykker ind, når vi er rykket til Italien.

Om et par måneder går håndværkerne løs på førstesalen, hvor bl.a. arbejdsværelset skal renoveres. Så det skal ryddes.

Ja, vi kalder det arbejdsværelset, skønt der ikke bliver arbejdet overhovedet. Navnet har bare hængt ved, fra dengang vi brugte stationære computere ved et skrivebord. Nu har vi begge bærbare; man er vel magelig.

I dag ramte energien reolerne med fuld styrke. Der er nogle ordbøger, computer- og skakbøger, men ellers er det mest ringbind og kassetter til tidsskrifter og papirer af alskens slags.

Det tog ikke lang tid at tømme og flytte reolerne, nej det tidskrævende var at sortere og smide væk, før reolerne blev fyldt igen.

Læs resten