Vi sidder på terrassen på hver vores side af bordet. Jeg rækker hånden over mod Helle i en øm gestus, og kærlige fingerspidser mødes.

”Michelangelo” siger jeg, og vi griner. Det berømte billede (fra det Sixtinske Kapel) er ikke helt ved siden af som illustration, men jeg kan dog forsikre, at jeg har mere tøj på.

Man ligger for pokker ikke i adamskostume på terrassen i september, mens mørket falder på.