I godt sommervejr tog vi i Aalborg Zoo. Der er sket noget, siden vi var der sidst for knap 20 år siden – bl.a. har de fået dinosaurer.

Vi havde snakket om, at det var længe siden, og at vi skulle besøge Zoo denne sommer. Det gjorde vi så i dag, hvor vejret var godt uden at være for varmt.
Sidst vi var i Zoo, var isbjørneanlægget nyt, så det har været i 2000 eller 2001. Det kan jeg sige ret sikkert, for anlægget blev indviet i oktober 1999, vi besøgte ikke haven om efteråret, og jeg fik mit første digitalkamera i 2002 og har ingen billeder derfra – ergo.
Der er sket et og andet siden. Fx har haven fået dinosaurer, som både bevæger sig og giver lyd fra sig, og jeg har fået digitalkamera. Klikker du på et af de små billeder, åbnes en større version på et nyt faneblad.
