Jeg gør meget for at slippe, men det er svært, for næsten alle kanaler og aviser flyder over med politikernes ævl og gensidige beskyldninger.
Hvis de så bare ville udtrykke en lille smule faktuel usikkerhed om den fremtid, alle ved er højst usikker, var det måske til at holde ud.
Men det er skræmmetale og skråsikre postulater baseret på dream on modeller. En aldrende professor i jura deler lussinger ud, og statsministeren proklamerer Venstre som det moderne arbejderparti.
Vorherre bevares! Stop det dog, skån mig! Jeg får røde og blå knopper. Jeg stemte jo for en uge siden og orker ikke at se mere Animal Planet.