Tag-arkiv: Blindskak

Amber skakturneringen – Live

Min søndag eftermiddag går med at følge skak online fra Nice, hvor 12 af verdens bedste spillere dyster i blindskak og hurtigskak.

Med internet kom endelig et medie, som egner sig bedre for skak end for fodbold, og som passiv passioneret skakspiller nyder jeg at følge partierne live, når nogle af verdens bedste spillere krydser intellektuelle klinger.

Det norske fænomen Magnus Carlsen deltager. I en alder af kun 19 år (ikke meget i skaksammenhænge) har han spillet sig op til at være verdens højest ratede spiller med et højere styrketal end selv verdensmesteren, Anand fra Indien.

Det er fascinerende at følge netop Carlsen. Skønt han endnu mangler meget erfaring, har han en forunderlig evne til at stille modstanderen over for problemer og skabe noget af ingenting.

Nå, jeg må tilbage – de er i fuld gang på www.amberchess2010.com.