Tag-arkiv: Cefalù

Rejseberetning fra Cefalù

Så fik jeg skrevet om turen til Cefalù i maj. Eller rettere: jeg fik skrevet om Cefalù og drysset nogle oplevelser over som krydderi.

Link til Cefalù 2010.

Klostergården

De fleste læsere af rejsebeskrivelser ønsker oplevelser, som de kan spejle sig i eller gentage, når de selv kommer af sted.

Men det er ikke let at skrive en sammenhængende og handlingsmættet dagbog, når det meste af ferien går med at slappe af og dalre rundt i dovenskab.

Så må man gribe til ”generelle indtryk og stemninger”. Jeg har skrevet om byen og dens seværdigheder og drysset vores egne oplevelser over med løs hånd.

Jeg håber så, at interesserede kan få et brugbart indtryk, hvad enten de er lænestolsrejsende eller har faktiske rejseplaner.

Helt kedeligt håber jeg dog ikke, det er.

Historien om den sicilianske skilning har jeg tidligere bragt her på bloggen, og måske finder man svar på, hvorfor duen døde i klostergården, hvilken restaurant man skal bruge til aerodynamiske forsøg, og hvorfor man ikke skal gifte sig i Cefalù, når det blæser.

Jeg har endnu ikke skrevet om ugen, der fulgte i Giardini Naxos. Jeg har skrevet om stedet før (2006 og 2008), og det var som at komme hjem på terrassen denne gang.

Men lad os nu se. Om ikke andet er der billeder, som kalder minder frem, der sænker min puls og giver mig smør i knæene.

Siciliansk skilning til Don Cefalù

Under ferien på Sicilien blev jeg klippet i Cefalù og fik en skilning, som var en siciliansk Don værdig. Rent kunsthåndværk for kun 20 euro.

Den sicilianske skilning

Vi er i Cefalù, og det er tid at blive klippet. Manken er blevet for lang, og jeg trænger til 5 ugers foryngelse.

Det andet sted, jeg kigger ind, er der kun én der venter, og han viser sig at være barber. De er hele to frisører i den lille salon.

Barberstolen er den gammeldags slags med fodpumpe og vinrødt polstret sæde. Han starter med pelsen i nakken og over ørerne. Til denne grovtrimning bruger han maskine, og undertiden skifter han skær. Jeg ved ikke hvorfor, men der er nok subtile forskelle, som kræver specialværktøj.

Så tager han dækkenet af mig, drejer stolen 180° og lægger mig ned med hovedet over håndvasken. Håret vaskes.

Strengt nødvendigt var det ikke, for jeg var i bad for 3½ time siden, men det hører sig sikkert til, når en Don skal klippes.

Skilningen trækkes med ekstrem omhu, og så kortes det våde hår af med en barberkniv – håret ”høvles” simpelthen med korte nedadgående snit.

To bløde fingre skubber bestemt og ofte hovedet i forskellige positurer, så kunstneren har den rette arbejdsvinkel.

Så kommer han hårvand i og friserer meget grundigt. Snip, snip – saksen afkorter hår, som afviger mikroskopisk fra den rette længde.

Så er det tid til voks, og skulpturen formes omhyggeligt med kam og føntørrer. Barberen beundrer kort sit arbejde og præserverer dernæst kunstværket med hårlak.

Skilningens skarphed og schwung matches kun af den, jeg fik på Ischia i fjor, og mon ikke den perfekte skilning indgår i enhver italiensk frisørs svendeprøve?

Jeg slipper med 20 euro. Det er billigt for et mesterstykke.

Kald mig bare Don Cefalú.

Relateret:

Sicilien smiler i maj

’Send mere aske’, tryglede jeg, men flyet afgik planmæssigt fra Sicilien tirsdag middag. En dejlig ferie i Cefalù og Naxos blev ikke forlænget.

Havudsigt i Naxos

Jeg kan varmt anbefale Sicilien i maj, hvor øen er grøn og frodig.

Vejret er ikke så stabilt som senere, men stabile 45 grader i juli/august er ikke vores kop te, og når vejret er som på en rigtig god dansk sommerdag, kan man så forlange mere? Når grønthandlerens udstilling bugner med varer i prima kvalitet?

Denne gang var vi en uge i Cefalù på nordkysten og derefter en uge i Giardini Naxos på østkysten.

Cefalù

Det gamle Cefalù er en charmerende middelalderby. Gaderne er smalle, der er masser af små butikker, og fra næsten hver eneste altan hænger der vasketøj. Meget scenisk, meget malerisk og meget charmerende. Det har mange turister opdaget, og det præger også byen.

Giardini Naxos

Giardini Naxos er en lang smal tarm af en by, som ligger ved en smuk bugt for foden af højderne med det berømte Taormina og det mindre kendte Castelmola, der ligger som en ørnerede på en bjergtop uden mulighed for forstæder.

Giardini Naxos er ligesom mere uskyldig end Cefalù, og det foretrækker vi, selvom mange sikkert vil finde byen kedelig, da der ikke er stort andet end en vidunderlig havudsigt og gode familiedrevne restauranter, hvor stamkunder forkæles.

Jeg vender tilbage med glimt og fotos. Ikke at der er så meget at fortælle, for det var en rigtig driverferie, men lidt stemning kan man altid formidle.

Jeg skal bare lidt på højde med ”dyngerne” først, så der kan godt blive lidt stille her på bloggen i den nærmeste fremtid.