Tag-arkiv: City Syd

Til City Syd efter Marie II

I dag ansatte jeg Marie II til at vaske op, og det gav anledning til en cykeltur med indlagte svinkeærinder.

Væltepeter

Der er vist ikke flere hvidevareforretninger tilbage i Aalborgs centrum, de er flyttet til City Syd. Her er kvadratmeterprisen lavere, og der er ingen restriktioner, for hvor hæsligt man må bygge.

Ansættelsen af Marie II er blevet forsinket nogle dage, fordi Helles cykel punkterede, så hun måtte låne min for at komme på arbejde.

Historien om den punktérglade cykel får I måske en anden gang, her rækker det at sige, at jeg hellere ville vente og vaske op i hånden end tage bussen.

Der er vel ca. 9 km til hvidevarehøkeren. Jeg kører så vidt muligt ad småveje, men fra et vist punkt er der ingen vej uden om Hobrovej, som var hovedvejen til Rom, før motorvejen kom til.

Læs resten