Hvornår startede det perfide pis med at kræve afstandtagen? Går man måske ind for terror og tortur, fordi man ikke tager offentlig afstand?

Den har sneget sig ind, mistænkeliggørelsen, og det bliver værre og værre, det med at kræve at folk tager afstand fra dit og dat.

Og nu var den der sørme igen. Denne gang i Politiken i et indlæg af Pia Kjærsgaard:

”Og hvor har Politiken i øvrigt været, når ekstremistiske muslimer har udøvet terrorhandlinger?

Har du eller andre på avisen nogensinde bedt herboende imamer og muslimer om så meget som en lille smule afstandtagen – eller for den sags skyld bedt dem om at tage del i debatten? ”

Hvorfor i fænghullet skal man bede folk om at tage afstand fra terror eller andre modbydeligheder, som ingen civiliserede mennesker kan have sympati for?

Der kræves afstandtagen fra højre og venstre, til det ene og til det andet. Det har smittet som tynd mave og er langt under lavmålet for anstændig debat.

Formålet er kun ét, nemlig at mistænkeliggøre andre og skyde dem noget i skoene (og evt. selv få presseomtale). Det er ”den der tier samtykker” kørt langt ud på det perfide sidespor.

Og hvis den forulempede ikke vil deltage i en debat på skolegårdsniveau og på så lumpne præmisser, er afsenderen der straks:

”Æ bæ bu – der kan I se: XX vil ikke tage afstand fra…!” (terror/tortur/politivold/børnemishandling osv.).

En plejefamilie er for nylig anklaget for vanrøgt, eller hvad ved jeg. Skal man kræve, at Plejefamiliernes Landsforening tager afstand fra vanrøgt af plejebørn?

Nej, det ville da være tåbeligt. Medmindre man da har et horn i siden på foreningen, og så ville kravet også være perfidt.