Enhver der er lidt oppe i årene ved, at erfaring sætter sig på maven og om livet. Derfor hedder det også livserfaring.

Erfaring kan man ikke løbe fra

Det er et paradoks, at erfaringen ikke bliver mindre, når man bruger og øser af den. Tværtimod har den det med at vokse, og erfaringsudvidelsen kommer naturligt med alderen.

Visuelt er den ikke til at skelne fra lokal korpulence, og personens alder skal derfor altid med i vurderingen af, om det er det ene eller det andet. Hos yngre mennesker er øget livvidde nemlig ikke erfaringsbaseret, men udspringer typisk af dårlige kostvaner.

Vores kulturkreds værdsætter slet ikke erfaring. Tværtimod er erfaring ildeset og genstand for latterliggørelse. Politiske partier har sågar erfaringsbekæmpelse på programmet og brandskatter ting, som de tror giver erfaring.

Det gør erfaring til en byrde for mange, og nogle skammer sig over den. Mange midaldrende mænd, som løb hornene af sig i ungdommen, prøver derfor også at løbe erfaringen af sig, men den er ikke sådan at løbe fra. Hvis den virkelig svinder ind, er det sikkert fordi, svedige løbeture ikke giver erfaring, som er værd at samle på.

Det er ligesom med dårlige erfaringer. De kan være ubehagelige og leder ofte til bagklogskab, og bagklogskab sætter sig et helt andet sted. Du må selv gætte hvor – svaret bringer jeg måske en anden gang.