Nu skulle det være – kummefryseren skulle afrimes. Det havde været smart at gøre det i vinters, da det frøs, men da var energien ikke til det.

Før man afrimer, skal fryseren jo tømmes, så det begyndte vi på i aftes ved at tage flasken med limoncello op og tømme den. Sjatten gav tre små glas solskin til hver. Mums!

I dag var det så på med vanten (bogstaveligt) for at tømme fryseren. Ja, jeg ved ikke, hvordan du har det, men her i huset er det utroligt, hvad der kan komme for dagen, som vi ikke vidste, vi havde. Denne gang var det en overflod af andelår og parmesan.

Vejen til at skabe overblik er nok at planlægge, sørge for at holde lavt niveau og skrue ned for den indre hamster.

Vi satte nogle gryder med varmt vand i fryseren for at sætte gang i tøvejret, men jeg syntes, det gik for langsomt, og riggede en lille varmeblæser til på kanten.

Jeg skal love for, at det satte fut i processen! Fryseren kælvede som en accelereret gletsjer, og is faldt af siderne i store stykker. Så store, som de kan blive, når man ikke afrimer hyppigt nok.

Nu er fryseren så fyldt op igen. Desværre uden limoncello, men vi skal heldigvis snart til Sicilien igen, for livet er lidt mere gråt uden solskin i fryseren.