Tag-arkiv: Giardini Naxos

Herlig ferie på Sicilien

Altanudsigt Giardini Naxos
Det var en herlig ferie på Sicilien. Gæstfrihed, godt vejr, god mad og afslapning bortset fra en time som landarbejdere i citrusplantagen.

Vi nød forsmagen på sommeren, først med en uge i Siracusas gamle by, Ortigia, og dernæst 6 dage i Giardini Naxos, badebyen for foden af Taormina.

I Siracusa havde vi en super lejlighed med tagterrasse (billeder her) i hjertet af den gamle bydel. Her gik vi slentreture i labyrinten og langs havet og spiste sicilianske lækkerier på Osteria da Mariano.

Søndag den 11. maj hen under aften hørte vi hornmusik fra gaden. Vi gik ned på Lungomare d’Ortigia, og der var et mylder af mennesker. De ventede på Santa Lucia-processionen.

Det blev til en halv times video, som her er klippet sammen til 7 minutter. Har du en hurtig forbindelse, kan du med fordel klikke på det lille ”tandhjul” forneden, vælge HD og se den på fuld skærm.

Fredag den 16. maj tog vi toget nordpå til Giardini Naxos. Det er en flot tur gennem Siciliens frugthave og med udsigt til Etna, den enorme vulkan.

Læs resten →

Til Sicilien igen

Giardini Naxos med Etna i baggrunden
Sommerferien på Sicilien er næsten på plads. Der er købt flybilletter og booket lejlighed i Siracusa. Nu mangler kun et sted at bo i Giardini Naxos.

Det kan synes fantasiforladt at gentage sommerferien fra de sidste 3 år, altså tage til Siracusa og Giardini Naxos på Sicilien. Det er det vel også, men det er det, vi har lyst til.

Det er fint at opleve noget nyt og spændende, men det har også sin charme at gense dejlige steder og bare slappe af. Man kan godt holde to ugers ferie uden at blive træt.

Siracusas gamle bydel på øen Ortigia er en labyrint af gamle huse og gader, og hvis ordet ”fortryllende” ikke var devalueret af overforbrug, ville jeg bruge det.

Læs resten →

Siciliansk driverliv og fest

Driverlivet i Giardini Naxos leves nøjagtig som planlagt, men festen i aftes på gården med orangelundene var ikke forudset hjemmefra.

Det meste af den første hele dag i Giardini Naxos gik som planlagt med minimal aktivitet. Morgenmad på balkonen i markisens skygge, slentretur ud på molen, cappuccino på Angelina 10 meter fra det blå-blå Middelhav, frokost, siesta osv.

Balkonudsigt

Aftenudsigt fra balkonen

Eftermiddagen drev vi af på balkonen bortset fra en smuttur for at købe en flaske vin til værten for aftenens fest. Det er meget normalt at medbringe hjemmelavede lækkerier eller kage, men der kunne vi på feriefeltfod ikke rigtig være med.

Med siciliansk præcision blev vi hentet ved Taverna Naxos en god halv time senere end adviseret. ”Vi” var tre muntre danske piger, en ældre engelsk dame og hendes datter, en trind sicilianer med kuffert og så os.

Bilerne kørte ind i landet og opad til vi nåede en gård med udsigt til vidtstrakte orangelunde og Etnas fod. Ejeren af gården var en lille ældre herre, firskåren og smilende. De andre kaldte ham Don et-eller-andet, men det var vist i spøg.

Læs resten →