Tag-arkiv: Gravide

Gravide skal betale dobbelt bøde

Jeg vil sige som Asterix: De er skøre de romere. Man kan mene om rygelove, hvad man vil, men er det ok at diskriminere gravide og børn?

Det koster dyre bøder, hvis man ryger i en italiensk lufthavn, men hvis rygeren er gravid eller under 12 år, stiger bøden til det dobbelte. Se selv dette skilt fra Catanias lufthavn:

Rygning forbudt

Skilt i Catanias lufthavn

Det kalder jeg forskelsbehandling, der vil noget.

Hvis rygeren hverken er gravid eller under 12 år, kan jeg også levende forestille mig det besværlige i bevisførelsen.

Italiensk rygeforbudshåndhæver: ”Undskyld frue, men var de gravid eller under 12 år, da de passerede denne rygende mandsperson for 3 minutter og 13 sekunder siden?”

Kvinde fra Sydwaziristan: ”Undskyld, jeg taler ikke italiensk, og mit fly til Sydwaziristan letter om 10 minutter. – Vil De omgående fjerne Deres vantro fingre fra min mave! Hjææælp!”