Miljøministeren vil indføre afgift på regnvand for at få mere grundvand og spare udgifter til kloaknettet. Siger hun.
Nedbøren stiger med op til 30 % pga. klimaforandringer, og det vil forværre problemerne med et kloaknet, som har været misligholdt i årtier, og som i bogstavelig forstand er til rotterne.
Miljøministeren har derfor fået den idé, at parcelhusejerne skal betale afgift af det regnvand, som ledes til kloakken fra tage og befæstede arealer. Afgiften vil motivere folk til at bygge nedsivningsanlæg og dermed også hjælpe på de skrantende grundvandsreserver, siger hun.
Lyder det gennemtænkt? Er der behov for mere grundvand, hvis nedbøren stiger med 30 % ?
GEUS under Miljøministeriet (!) har konkluderet (og nu generaliserer jeg), at bortset fra på Sjælland vil grundvandsstanden stige, når vi får mere nedbør. Nogle lavtliggende områder vil sågar blive uegnede til landbrug.
Der vil altså være områder, hvor man absolut ikke ønsker mere grundvand, og det er vel heller ikke givet, at vandet har den ønskede kvalitet, hvis det først har rengjort en større by.
Det bebyggede/befæstede areal er selvfølgelig større i byerne end landsgennemsnittets ca. 10 %. Det øgede pres på kloaknettet er derfor et reelt, men regionalt problem.
Nedsivningsanlæg koster iflg. Politiken fra 15.000 til 25.000 kr., så for samtlige 1,2 mio. parcelhuse i Danmark kan man bruge 18 – 30 mia. kr. på huller i jorden, som i øvrigt skal godkendes af kommunen.
Hvem skal i øvrigt betale for de 1,2 mio. flowmålere? I dag betales afgifterne af det målte forbrug ind i huset, men hvis der også skal svares afgift af regn- og smeltevand, skal det vel måles?
Hvor jordbunden er leret (som i Københavnsområdet), eller hvor grundvandsstanden er høj, fungerer nedsivningsanlæg dårligt, og nogle steder skal man altså bare til lommerne og betale afgiften. Det regner mere i syd end i nord osv.
En landsdækkende afgift løser kun ét problem, og det er finansieringen af det forsømte kloaknet. Afgiften er bare en ny skat i grøn forklædning – en rigtig sommeragurk.