Tag-arkiv: Haven

Solsorten – havens Caruso

2 svar

Der er mange fuglearter i haven i år, men solsorten synger smukkest af dem alle. Han er havens Caruso, eller måske snarere James Galway.

Solsort

Solsorten har gjort haven til sit territorium, og han tilbringer det meste af tiden med at fouragere på plænen. Med mellemrum dukker hunnen også op, men ikke så længe.

De pikker ustandseligt, og uden dem ville plænen sikkert være et bølgende tæppe af kryb. Fremmede artsfæller bortvises prompte med en arrig skræppen.

Efter et par dage, hvor vi har siddet på terrassen, har han luret, at vi er ufarlige, og han tør passere ganske tæt forbi, når han piler hen til fuglebadet for at få en tår vand.

Han holder også pauser. Enten for at solbade eller for at synge fra den øverste gren i det højeste træ. Han synger så smukt og varieret, at ingen af de andre fugle kan være med.

Hans næb er som James Galways gyldne fløjte, og han komponerer skønne melodier, som gerne ender med en munter trille.

 

Haven og havearbejdets voksende forbandelse

10 svar

Om jeg begriber, hvorfor nogen kan lide at få hold i ryggen og blødende rifter. Ja, det er havearbejde, jeg taler om.

Hvorfor skal alting også vokse, så man skal knokle for at holde det nede?

Mennesker og dyr vokser til en given højde, og så er det slut, bortset fra den smule vi kan vokse i bredden.

Sådan burde haven også være. Græs, der aldrig blev længere end 4-5 cm, en hæk, der er aldrig blev højere og bredere end 1,5 og 0,5 m. Og så videre i den dur.

Så ville man have meget mere tid til at sidde i haven, og det ville være en fornøjelse at se græsset lade være med at gro.

Der må gerne komme blomster og frugt og den slags, men jeg har aldrig hørt en fornuftig forklaring på, hvorfor frugttræer absolut skal vokse, så man ikke kan nå de øverste frugter.

Man tror, man er inde på noget af det rigtige, når man køber frø til etårige krydderurter. Etårig må jo betyde, at det, man ikke spiser, kreperer og selvkomposterer, inden året er omme.

Men man bliver snydt, gør man. Jeg såede etårig oregano og kørvel én gang for mange år siden, og nu har skidtet bredt sig til hele matriklen.

Tag ikke fejl: jeg kan godt lide at være i haven, men det eneste havearbejde, jeg bryder mig om, er at sidde på terrassen med den bærbare computer.

Med den kan jeg luge ud, klippe og beskære med nogle få tastetryk, som ikke giver hold i ryggen.

Relateret:

Forårsdag i haven

1 svar

Man kan jo blive helt Rousseau-romantisk sådan en forårsdag, hvor solen skinner, fuglene synger og haven dufter som en teenagepige.

Jeg tog mit havetøj på (det som aldrig bliver slidt op) og klippede den forfængelige græsplæne. I mit fodspor gik solsortefar ganske frygtløs og fyldte sit gule næb med insekt-snacks, som plæneklipperen afdækkede.

Æbleblomsterne er ved at springe ud, og buske, som sikkert er kendt af videnskaben, står i flor og dufter som teenagepiger, der har overdoseret parfumen.

Æbleblomst

Blomsterbusk

Måske skulle jeg udforske baghaven ved lejlighed. Den kunne meget vel rumme arter, som ikke findes andre steder; planter der kan hjælpe lægevidenskaben, eller dyr der kan give entréindtægter.

Det må dog vente, til jeg får en machete.