Vores pendant til rydningen af Amazonas hedder haveservice. Der har været motorsavsmassakre i to dage, og jeg maler kælder.
Bøger i eksil
Som jeg tidligere har skrevet om, indhentede vi i sommers tilbud på en sanering af haven. Det er så omfattende et arbejde, at vi havde fået klimaaktivister på nakken, hvis det var foregået i Amazonas og ikke i Aalborg.
Lidt heldig har man lov at være, vi var imidlertid ikke så heldige med den tilbudsgiver, vi valgte.
Aftalen var, at arbejdet skulle udføres den sidste uge i august. Da tiden oprandt, og jeg ikke havde hørt fra dem, ringede jeg. ”Øh altså, nej, æh, det kan vi ikke.” Det ville først blive når vi kom hjem fra ferie sidst i september.
Ugen før ringede jeg fra Grækenland og fik bekræftet, at vi havde en aftale – han ville kontakte mig først på ugen.
Vi kom hjem, og da jeg ikke havde hørt fra dem fredag, fyrede jeg dem. Når et firma ikke kan holde simple aftaler og end ikke giver besked om, at noget er kommet i vejen, fordamper både min tålmodighed og min tillid.