Tag-arkiv: Jul

På høje tid med en højtid

Jeg er ikke religiøs, men kirken beriger alligevel min tilværelse, og her tænker jeg selvfølgelig på alle de helligdage, hvor man har fri.

Juletræspynt

Havde vi ikke helligdagene, måtte vi opfinde nogen. Den forrige regering havde ganske vist ideer om at afskaffe Store Bededag, men sådan flyvsk snak må forstumme nu, hvor regeringsgrundlaget slår fast, at Danmark er et kristent land.

Så må enhver kunne forstå, at helligdage rører man ikke ved. Man udviser tværtimod storsind, for selvom jeg ikke betaler kirkeskat, har jeg fri alligevel. Jeg kan nyde uden at yde, skønt det vist strider mod regeringsgrundlaget.

Derfor kan jeg sidde her og betragte juletræet med sin pynt; bag en mur af hygge som skærmer for en verden med eurokrise, konflikt og flygtninge.

Fjerneren er fuld af hjerternes fest og film, hvor godheden sejrer, og skulle det knibe med sentimentalstof, har jeg de fleste af Dickens’ værker.

I køleskabet er der tilmed and til flere dage, en kinesisk rapper af pekingracen, så jeg behøver ikke udsætte mig for verden, før arbejdet kalder på mandag.

Det blæser også noget så nederdrægtigt.

/Eric

Så er det jul igen

Julepynt
Der er ro på. Maden er forberedt, og vi nyder julen i stille tresomhed med vores egne traditioner. Katten er i gang med en liggende etagevask.

Anden er stegt og parteret, og fonden koger ind med urter og skrog før den sidste skumning. Huset dufter af jul.

Helle lavede rødkål, mandel-panna cotta og coulis af hindbær og skovbær i går. Det sidste er lige til at gå til (bordplanen fx), og i kælderen venter en Amarone.

Den er i konfirmationsalderen, så den glider sikkert ned med et ”Ja,” og ellers finder vi sgu en anden til anden.

Og tænk, forude ligger fire fridage og et forår overstrøet med helligdage. Hvad enten man tror eller ej, er det ikke kun skidt med den religion.

/Eric

Jul og juledufte

Jul

Anden er stegt og parteret, så brystet bare skal en smut under grillen. Skroget har simret, skyen er skummet, her dufter af jul.

Det er fedt med and, men opvasken er til en side. Det er ikke ét fedt. Det er en pekingand, så den forstår vel lidt mandarin på skindet før tredjebehandlingen.

Fonden er nyttig, men ikke almennyttig, og modsat kapitalfonde er den ikke vokset, men reduceret. Andearoma er dens fundats.

Panna cotta med hakkede mandler står på køl, og hindbær-coulis konserveret med Cointreau passerer en sigte. Snart snitter Helle rødkål, og så vil det dufte af nelliker, kanel og balsamico.

Juletræet i hjørnet har granvokset et sted, og et rødt bånd siger på tre sprog, at det er en gave fra naturen. Tak.

I sofaen ligger en orange kattekugle med halen over næsen. Det er et herrens vejr, men vi skal ingen steder, så lad bare herren beholde det, når han ikke kan holde det.

Hvert hjem sine traditioner, og jeg skal i kælderen og vælge vin. Skal det være Amarone, Brunello eller Vino Nobile di Montepulciano?

Det kan være hip som hap, der er jo and til tre dage. Det er vakkert.

Snart høres Skeer klinge,
og hvert et Sind er mildt og mæt,
og Duftens fede Ringe
omslutter Skaren tæt;
og Pudlen med det laadne Bryst
ser op fra Bordets Tremmer
i lækkersulten Lyst.

Fra ”Juleaften”, Jeppe Aakjær 1902.

/Eric