Så er det jul igen

Julepynt
Der er ro på. Maden er forberedt, og vi nyder julen i stille tresomhed med vores egne traditioner. Katten er i gang med en liggende etagevask.

Anden er stegt og parteret, og fonden koger ind med urter og skrog før den sidste skumning. Huset dufter af jul.

Helle lavede rødkål, mandel-panna cotta og coulis af hindbær og skovbær i går. Det sidste er lige til at gå til (bordplanen fx), og i kælderen venter en Amarone.

Den er i konfirmationsalderen, så den glider sikkert ned med et ”Ja,” og ellers finder vi sgu en anden til anden.

Og tænk, forude ligger fire fridage og et forår overstrøet med helligdage. Hvad enten man tror eller ej, er det ikke kun skidt med den religion.

/Eric

8 thoughts on “Så er det jul igen

  1. Ellen

    Man skal skam ikke undervurdere religionens praktikalitet – hvis ellers man kan sige sådan – jeg ville da nødig have undværet alle de skønne forårsfridage, da jeg var på arbejdsmarkedet.

    Svar
    1. Eric

      Nej, hvorfor ikke være lidt pragmatisk? Hvorfor diskutere jomfrufødslers sandsynlighed, når én beviseligt giver fridage og afledte fridage?

      Svar
  2. Jørgen

    Det lyder som en lækker julemiddag. Var Amaronen til et Ja eller til opvasken? Her lå en Amarone fra 1995 – den måtte en tur i afløbet, men en Barolo klarede afløsningen glimrende.

    Svar
    1. Eric

      Det var ikke den bedste Amarone, vi har fået, men den gik an. De kraftige italienere gør sig godt til julemad.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *