Jeg bør vågne til kamp af min dvale 1. maj og lade våbnene lyne mod ukrudtet på fortovet. Ukrudt er parcellens herskende klasse.

Og som det hedder i Internationale, er der ingen mægtig gud og kejser, der står mig bi.

Ej heller DMI. Med nogle raske regnbyger kunne jeg ellers gasse mig i lænestolen i stedet for at gasse ukrudt, men vejrudsigten lover tørt.

Men jeg kan da lige sidde lidt og tænke. Man går jo ikke til kamp 1. maj uden passende parole, og passende paroler kræver overvejelse.

Kunne jeg bare tro på, at det blev den allersidste dyst, var gejsten nok større.