En koldkrigsforsker hævder at have fundet en dansk spion af de slemme, men vil ikke ud med navnet. Hvorfor holder han så ikke kæft?

Historikeren Thomas Wegener Friis siger, at han i Stasis’ arkiver har fundet navnet på en dansk spion af de slemme, og at personen er kendt. Dog vil han ikke ud med navnet, da han mangler dokumentation, som han håber at få fra CIA’s arkiver.

Er manden medieberuset, eller hvad?

Hvis man slipper den slags historier ud til pressen, fortjener man ikke prædikatet ”forsker”. Hvis man som forsker ikke kan eller vil dokumentere sine påstande, så de kan efterprøves, holder man sin kæft.

Længere er den ikke.