Tag-arkiv: Krondyr

Krondyr rammer bilist

Nordjyske.dk bringer en fantastisk historie: Da en bilist kørte af vejen, blev hun ramt med stor kraft af et krondyr, men slap alligevel uskadt.

Krondyrets flugtNordjyske har et horn i siden på krondyrene. Sidste år i november fik et krondyr skyld for at have smadret en bil, og nu er den gal igen, idet en bilist er blevet ramt.

“Her ramte den med stor kraft en bilist, der kom kørende af Hobrovej i en personbil fra Rold […]”

Det er et mirakel, at den kvindelige bilist ikke tog skade af at blive ramt, når det nu gik så hårdt ud over personbilen fra Rold, som det fremgår om lidt.

Nordjyske beskriver forløbet ret nøjagtigt, og minsandten om ikke det ondsindede dyr efter at have smadret frontruden tog sig tid til også at smadre højre for- og bagdør, inden det forsvandt.

“Krondyret ramte først bilens højre forskærm, hvorefter den landede på frontruden, der blev smadret. Det samme gjorde højre for- og bagdør, inden dyret humpede over vejen og forsvandt ind i den vestlige del af skoven.”

Jeg formoder, at “den” er en tastefejl, fordi “n” og “t” er så tæt på hinanden på tastaturet, men det er noget uklart, hvornår dyret ramte bilisten.

Nå, men skidt, det kommer der af at køre AF vejen i stedet for at holde sig på den.

 

Frække dyr!

Krondyr smadrede bil, skriver nordjyske.dk i en overskrift. Vandal-dyret lod sig frækt påkøre, ligesom 13 andre artsfæller den sidste måned.

Artiklen kan ses her. Heldigvis, skriver Nordjyske, blev kun bilen totalskadet.

Hvem tager initiativ til at stifte ”Foreningen til bilernes beskyttelse”?