Tag-arkiv: Bil

Frække dyr!

Krondyr smadrede bil, skriver nordjyske.dk i en overskrift. Vandal-dyret lod sig frækt påkøre, ligesom 13 andre artsfæller den sidste måned.

Artiklen kan ses her. Heldigvis, skriver Nordjyske, blev kun bilen totalskadet.

Hvem tager initiativ til at stifte ”Foreningen til bilernes beskyttelse”?

 

Kører du aldrig med din mand?

Helle ankom på arbejde i regntøj efter en drivvåd cykeltur, og kontoreleven spurgte deltagende: ”Jamen, kører du aldrig med din mand?”

Det var egentlig sødt.

Hun troede vel, at jeg kørte alene i Jaguaren med flødefarvet læderindtræk og minibar og hjerteløst lod fruen cykle i regnvejr, fordi hun har godt af motionen eller blander sig i kørslen.

Helle ville sikkert gerne køres på arbejde, men næppe hvis hun skulle sidde i cykelkurven på min bagagebærer.

Læs resten