Helle ankom på arbejde i regntøj efter en drivvåd cykeltur, og kontoreleven spurgte deltagende: ”Jamen, kører du aldrig med din mand?”
Det var egentlig sødt.
Hun troede vel, at jeg kørte alene i Jaguaren med flødefarvet læderindtræk og minibar og hjerteløst lod fruen cykle i regnvejr, fordi hun har godt af motionen eller blander sig i kørslen.
Helle ville sikkert gerne køres på arbejde, men næppe hvis hun skulle sidde i cykelkurven på min bagagebærer.
Min e-mailadresse er udtrukket i lotteriet, og jeg vundet 470.000 euro. Jeg skal sikkert bare sende mit kontonummer, så de kan overføre pengene.
Hvor er internettet da en herlig ting – jeg har end ikke bidraget til præmiepuljen ved at købe en lodseddel!
Tænk sig: 3½ million danske ud af det blå, og til næste år kommer regeringens skattelettelse oven i bøtten. Hvordan skal jeg dog få udgifterne til at slå til?
Rødvinen bliver så dyr og god, at jeg kommer til at drikke for meget. Hotellerne bliver så snob-dyre, at der bor mennesker, jeg slet ikke vil mænge mig med.
I stedet for at cykle må jeg benytte limousine-service, og vi må helt ind til byen for at købe ind, fordi Brugsen hverken har ægte kaviar eller kød fra japansk kvæg, som har fået øl og kropsmassage.
Jeg vil få stress og dårligt helbred af konstant at skulle finde på nye udgifter.
Jeg må hellere svare, at jeg ikke har råd til at blive så velhavende, og at de kan donere pengene til kampen mod spam og phishing.