Tag-arkiv: Lufthavn

Mastichari på Kos og all inclusive

Kos har ry som et sted, hvor der er gang i den med diskoteker, natteliv og sprut; men sådan er det slet ikke i Mastichari på nordkysten.

Søvnig kat i MastichariDer er noget tilbagelænet badeby over Mastichari. Den har en flot, flot sandstrand, adskillige restauranter og barer samt et antal tyske og engelske turister – voksne mennesker vel at mærke.

Tre gange har vi overnattet der på vej til eller fra Kos’ lufthavn og øen Kalymnos lige nord for Kos. Der sejler nemlig færger mellem Mastichari og Kalymnos flere gange daglig.

Jeg synes egentlig godt om byen og kunne godt finde på at blive der et par dage i stedet for blot at behandle den som et stoppested på ruten.

Der er en del familiedrevne studios, hvor man kan leje en lejlighed for 35 – 60 euro pr. nat, og det er perfekt, når man rejser på egen hånd. Folk er uhyre venlige, tempoet er afslappet, og vi har kun spist fremragende græsk mad til yderst rimelige priser.

Kattene i Mastichari er velnærede og meget store. Når de har holdt siesta rundt omkring i gaderne, går de sikkert hjem og bliver fodret af, hvorefter de går på restaurant. 🙂

Læs resten

Gravide skal betale dobbelt bøde

Jeg vil sige som Asterix: De er skøre de romere. Man kan mene om rygelove, hvad man vil, men er det ok at diskriminere gravide og børn?

Det koster dyre bøder, hvis man ryger i en italiensk lufthavn, men hvis rygeren er gravid eller under 12 år, stiger bøden til det dobbelte. Se selv dette skilt fra Catanias lufthavn:

Rygning forbudt

Skilt i Catanias lufthavn

Det kalder jeg forskelsbehandling, der vil noget.

Hvis rygeren hverken er gravid eller under 12 år, kan jeg også levende forestille mig det besværlige i bevisførelsen.

Italiensk rygeforbudshåndhæver: ”Undskyld frue, men var de gravid eller under 12 år, da de passerede denne rygende mandsperson for 3 minutter og 13 sekunder siden?”

Kvinde fra Sydwaziristan: ”Undskyld, jeg taler ikke italiensk, og mit fly til Sydwaziristan letter om 10 minutter. – Vil De omgående fjerne Deres vantro fingre fra min mave! Hjææælp!”