Tag-arkiv: Østarbejdere

Det ideologiske hylekor om fortove i Aarhus

Polakker lægger fortove i Aarhus, og hele borgermusikken hyler om de dovne arbejdsløse. Man aner åbenbart ikke, hvordan tingene fungerer.

Der er voldsom forargelse over, at de 45 arbejdsløse 3F’ere i Aarhus ”ikke vil lægge fliser til mindstelønnen”.

Det er hele hylekoret lige fra CEPOS til diverse arbejdsmarkedsordførere, der åbenbart ikke ved en dyt om, hvordan tingene fungerer. Eller også hyler de kynisk mod bedre vidende.

De arbejdsløse har da ikke haft en chance for de jobs. Kommunen lægger en opgave i udbud, og så er der nogle entreprenører, der byder ind.

Længere er den ikke, og det er ufatteligt, at man skal høre så meget ævl og ideologisk tågesnak.

En anden sag er, at danske overenskomster og velfærden er under pres pga. de østeuropæiske lavtlønsarbejdere.

Det kunne politikerne så gøre noget ved. Hvis de ville.

/Eric