Tag-arkiv: Ritzau

Mysteriet om Ritzaus forsvundne økonomer

En underlødig artikel om, hvad Ritzaus økonomiske panel forventer om brugerbetaling på velfærdsområdet, efterlader et stort mysterium.

DR og EPN (og sikkert flere) citerer Ritzau for, at et flertal i ”Ritzaus økonomiske panel” forventer øget brugerbetaling og flere forsikringsordninger på velfærdsområdet over de næste 10 år.

Nå, og så? Lad os lige dvæle et øjeblik herved, før vi kommer til den egentlige historie, det uforklarede mysterium om de forsvundne økonomer.

Artiklen kaster et uberettiget skær af økonomisk sagkundskab over nogle mulige politiske beslutninger. Der er fx ingen økonomisk lovmæssighed i, at der vil være mere brugerbetaling på uddannelsesområdet om 10 år. Ritzau kunne lige så godt have spurgt 39 domprovster, men domprovster har ikke orakelstatus.

Af artiklen kan man kun lære, at flertallet af de adspurgte økonomer formentlig er af borgerlig observans, og det fremgår ikke, hvem økonomerne er. ”Round up the usual experts” – et studie i underlødig journalistik.

Læs resten