Mysteriet om Ritzaus forsvundne økonomer

En underlødig artikel om, hvad Ritzaus økonomiske panel forventer om brugerbetaling på velfærdsområdet, efterlader et stort mysterium.

DR og EPN (og sikkert flere) citerer Ritzau for, at et flertal i ”Ritzaus økonomiske panel” forventer øget brugerbetaling og flere forsikringsordninger på velfærdsområdet over de næste 10 år.

Nå, og så? Lad os lige dvæle et øjeblik herved, før vi kommer til den egentlige historie, det uforklarede mysterium om de forsvundne økonomer.

Artiklen kaster et uberettiget skær af økonomisk sagkundskab over nogle mulige politiske beslutninger. Der er fx ingen økonomisk lovmæssighed i, at der vil være mere brugerbetaling på uddannelsesområdet om 10 år. Ritzau kunne lige så godt have spurgt 39 domprovster, men domprovster har ikke orakelstatus.

Af artiklen kan man kun lære, at flertallet af de adspurgte økonomer formentlig er af borgerlig observans, og det fremgår ikke, hvem økonomerne er. ”Round up the usual experts” – et studie i underlødig journalistik.

Det kan man selvfølgelig ikke bebrejde økonomerne, hvem de så end er. De svarer blot på spørgsmål.

Mysteriet

Det helt store mysterium er imidlertid den ufortalte historie i historien: Hvad skete der med 8 af økonomerne efter spørgsmål 2? Døde de meget pludseligt eller hvad?

På det første spørgsmål, ”Velfærdsordninger, vi kender i dag, vil være afløst af forsikringer om 10 år?” svarede 20 ja, 13 nej og 6 ved ikke. Altså i alt 39 svar.

På spørgsmål 2 var der ligeledes 39 besvarelser, men på spørgsmål 3-5 var der kun 31 besvarelser. Det er ikke trykfejl, for artiklens omregning af ”ja, nej, ved ikke” til procent er rigtig nok.

En underlødig artikel har efterladt et mysterium: Hvad skete der med de 8 økonomer?

/Eric

9 thoughts on “Mysteriet om Ritzaus forsvundne økonomer

    1. Eric

      Hehe! Så ville Ritzau nok have skrevet, at kun 21 % af det økonomiske panel frygter global opvarmning.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *