Tag-arkiv: Skat

Restskat

6 svar

Jeg ventede til i dag med at se årsopgørelsen på skat.dk og kom igennem straks. Hvorfor ventede jeg dog ikke lidt længere?

Restskat 3.406 kr. inklusive 21 kr. i rente fra 1. januar hvis jeg betalte i dag. Pokkers! Nå, men jeg valgte at betale straks – det kan man gøre med dankort. Nu håber jeg sandelig, at mine penge går til et af de mange gode formål og ikke havner i fx Afghanistan.

Det normale og fornuftige er ellers, at det går den anden vej, så jeg får penge tilbage. Måske var det jubilæumsgratialet eller ejendomsbeskatningen, der lavede kuk i det. Who cares, det står jo ikke til at ændre.

Selvfølgelig er det træls, men riget fattes penge, og bl.a. fordi skatten blev lempet for ikke så længe siden. Kun hver fjerde virksomhed betaler skat, og det svarer til kun 2,7 % af det samlede skattetryk. Her er potentiale for forbedring!

Men skidt, nu kommer min skat snart hjem. Hun er sikkert dyngvåd (møgvejr!) – jeg skynder mig at lægge futterne på varmeapparatet!

Opdatering lidt senere:

Det var en god idé med de varme futter. Da Helle kom hjem og loggede på, stod der, at hun får 3.183 kr. tilbage. Sådan, Skat!

 

Hvorfor købte jeg dog aktier i Danske Bank?

10 svar

Danske Bank har valgt at betale 1,42 % af sit overskud i skat. Hvorfor købte jeg dog aktier i den moralske sump?

Danske Bank gennemførte for nylig en aktieemission, og jeg kunne som indehaver af 100 aktier købe 33 nye til en (formentlig) favorabel kurs. Så det gjorde jeg, og nu har jeg fortrudt.

Banken har nemlig offentliggjort sit regnskab for 2010, og af et overskud på 6,5 milliarder kroner betaler den kun 92 millioner i skat. Det svarer til 1,42 %.

Banken har (formentlig fuldt lovligt) kanaliseret en masse penge til datterselskaber i udlandet, så den slipper med at betale håndører i skat til den danske stat.

Danske Bank gennemførte angiveligt aktieemissionen for at kunne betale sin gæld tilbage til staten. Lånet var det sikkerhedsnet, skatteyderne spændte ud under banken, da den pga. finansiel uansvarlighed røg på røven under finanskrisen.

Jeg ved godt, at 75 % af virksomhederne i Danmark slet ikke betaler skat, og at 1,42 % er mere end 0 %. Jeg ved også godt, at Danske Bank ikke producerer klyngebomber eller bruger børnearbejdere ved kassen; men skønt moral og anstændighed har mange facetter, er det ikke så indviklet endda.

Danske Bank vil formentlig sige, at den plejer aktionærernes interesser, men der er i hvert fald én aktionær, som ikke bryder sig om, at banken skider på sit samfundsansvar.

Jeg er flov over at eje aktier i det firma, som tilmed kalder sig ”Danske”. Heldigvis er det længe siden, jeg flyttede min lønkonto til en konkurrent, som tilbød rente.

Skat på regnvand – en sommeragurk

6 svar

Miljøministeren vil indføre afgift på regnvand for at få mere grundvand og spare udgifter til kloaknettet. Siger hun.

Nedbøren stiger med op til 30 % pga. klimaforandringer, og det vil forværre problemerne med et kloaknet, som har været misligholdt i årtier, og som i bogstavelig forstand er til rotterne.

Miljøministeren har derfor fået den idé, at parcelhusejerne skal betale afgift af det regnvand, som ledes til kloakken fra tage og befæstede arealer. Afgiften vil motivere folk til at bygge nedsivningsanlæg og dermed også hjælpe på de skrantende grundvandsreserver, siger hun.

Lyder det gennemtænkt? Er der behov for mere grundvand, hvis nedbøren stiger med 30 % ?

GEUS under Miljøministeriet (!) har konkluderet (og nu generaliserer jeg), at bortset fra på Sjælland vil grundvandsstanden stige, når vi får mere nedbør. Nogle lavtliggende områder vil sågar blive uegnede til landbrug.

Der vil altså være områder, hvor man absolut ikke ønsker mere grundvand, og det er vel heller ikke givet, at vandet har den ønskede kvalitet, hvis det først har rengjort en større by.

Det bebyggede/befæstede areal er selvfølgelig større i byerne end landsgennemsnittets ca. 10 %. Det øgede pres på kloaknettet er derfor et reelt, men regionalt problem.

Nedsivningsanlæg koster iflg. Politiken fra 15.000 til 25.000 kr., så for samtlige 1,2 mio. parcelhuse i Danmark kan man bruge 18 – 30 mia. kr. på huller i jorden, som i øvrigt skal godkendes af kommunen.

Hvem skal i øvrigt betale for de 1,2 mio. flowmålere? I dag betales afgifterne af det målte forbrug ind i huset, men hvis der også skal svares afgift af regn- og smeltevand, skal det vel måles?

Hvor jordbunden er leret (som i Københavnsområdet), eller hvor grundvandsstanden er høj, fungerer nedsivningsanlæg dårligt, og nogle steder skal man altså bare til lommerne og betale afgiften. Det regner mere i syd end i nord osv.

En landsdækkende afgift løser kun ét problem, og det er finansieringen af det forsømte kloaknet. Afgiften er bare en ny skat i grøn forklædning – en rigtig sommeragurk.