Tag-arkiv: Sprog

Åndernes verden. Dansk er en svær en #39

Dansk er et åndrigt sprog. Det har ånder for enhver smag og til enhver lejlighed, og netop det er med til at gøre dansk til en svær en.

I hver sit sproghjørne står de onde ånder og helligånden. Onde onder er fx plageånder, mens helligånden er en mere diffus størrelse. Nogen siger, at den gjorde Josef til hanrej for mange år siden, men det lyder jo ikke særlig helligt, og mange ved derfor ikke, hvad de skal tro.

Derudover er der en hel masse andre ånder med opgaver, som matcher deres åndsevner. Det sidste er en af de væsentligste forskelle på ånder og mange mennesker.

Verdensånden, tidsånden og folkeånden er vidtfavnende, men ellers er de fleste ånder specialiserede. Spejderkorpset har fx en korpsånd, og de fleste hold i sportens verden har en holdånd. Er det et B-hold, har det bånd.

Holdånden fungerer også som klubånd og kampånd, og det hold, som taber kampen, opgiver ånden. Åndernes foretrukne idræt er åndedræt.

Ånden i flasken, vinånden og spiritussen er tre sider af samme ånd, som bliver åndfuld, når den får en tår over tørsten.

Har man mange ånder, er man åndrig, og kan man undvære et par stykker til dem, der har åndenød eller er åndeløse, er det god åndemaner.

Naturånden er en enspænder og bor i et åndehul langt ude i skoven. Her drager den rundt, og det kaldes åndedrag.

Ellers ligner ånderne os på mange måder. Skønånder er kønnere end andre, og åndspygmæer er små. Ånder kan blive forkølede og åndsforsnottede, de kan åndsbolle og få åndsbeslægtede, og endelig kan de dø og blive åndelig.

Baghånden og forhånden må jeg hellere gemme til en anden god gang, inden dette bliver for åndet.

/Eric

Om vægt. Dansk er en svær en #38

Vægtklasser er hold, hvor man lærer at tabe sig eller tage på – også kaldet over- og underklassen. Fortsæt, hvis du kan klare tung læsning.

VægtOkay? Ja, jeg synes selv, at alt det med vægt er svært på dansk, for bedst som man tror, man kender betydningen af et vægtord, betyder det noget andet.

Det bidrager fx til forvirringen, at vægtklasser også bruges i boksning, hvor letvægt er for begyndere og sværvægt for viderekomne.

Underligt nok er hverken kontra- eller kampvægt anerkendte vægtklasser. Det gav ellers god mening i modsætning til bantam og welter, som ikke står i ordbogen og derfor ikke kan vejes på en guldvægt.

Og det skal ord – altså vejes på en guldvægt, selvom tale er sølv, og tavshed er guld. Derfor har de Radikale ofte tungen på vægtskålen, men snyd på vægten giver ikke tungtvejende argumenter, sådan er det jo. Det med tungen er heller ikke særlig hygiejnisk, men i politik prøver de alle kneb.

Guldvægte er i øvrigt kostbare, så vil man undgå vægttab og vægtløshed, hyrer man en vægtvogter fra BMI Security.

Generelt fokuseres der meget på kroppen og dens dele, når det drejer sig om vægt. Kropsvægten er brutto, mens badevægten er netto. Healere bruger håndspålæggelse for at få håndvægten, mens bagvægt er sværere at måle.

Politikere må lægge vægt på hovedvægten for at få et resultat, og de glemmer alt om idealvægten, så snart valgkampen er forbi.

Nogle vægte kræver regning. For eksempel beregnes over- og undervægt ved at trække normalvægten fra badevægten, så for de fleste vil det være nemmere at bruge et spejl.

Rumvægt bruges af NASA og arkitekter, og det kræver ikke megen fantasi at gætte, hvem der bruger dødvægt. Derimod vil det nok også overraske visse læsere af tegneserier, at batman er tyrkisk for en vægtenhed på ca. 10 kg.

Jo, det med vægt fylder meget i sproget og sågar en tredjedel af grammatikken, men pladsen tillader ikke at uddybe det sidste.

Jeg har før skrevet om vægt og at veje, men syntes jeg ville dele min nyeste viden.

KL og regeringen vil normalisere sproget

Retskrivningsordbogen

Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen vil uafhængigt af hinanden hæve skolebørnenes niveau i dansk ved at tillade normale sprogfejl.

Danske skolebørn er for dårlige til dansk, og derfor vil KL og regeringen normalisere sprogreglerne, så børnenes fejlprocent bliver mindre. KL’s normaliseringsudvalg siger i en pressemeddelelse:

”Børnene’s danskkundskaber lægger os meget på sinde, og når lærerne’s arbejdstid snart normaliseres, er det naturligt osse, at normalisere sproget.

En del sproglige fejl er nemlig blevet så almindelige, at de bør tillades på lige fod med korrekt dansk. Det er utidssvarende og unormalt, at det normale er forkert.

Med moderne sprogregler bliver børnene automatisk dygtigere, og med færre fejl, at rette vil lærerne få endnu mere tid til, at undervise.

Regelforenkling er nøglen til at eliminimere fejl, og her følger nogle af forslaget’s hovedpunkter:

KL og regeringen foreslår uafhængigt af hinanden, at komma foran, at og, at ejefald med apostrof + s gøres obligatorisk.

Når så mange rode rundt i korrekt brug af navnemåde og nutid, bør det være valgfrit, og ligeledes med brugen af ligge og lægge.

Brugen af hans og sin bør osse være valgfri, og er det strengt taget ikke ligegyldigt, om et skib er sunket, sænket eller synket? The bottom liner er vel, at skibet er gået ned.

Stavningen skal osse normaliseres, så vi aksæpterer dynamisk samklang mellem tale- og skriftsprog.

Tillæg underminerer ledelsesretten og bør udfases, men KL erkende, at tillægsord er kommet for, at blive. Stærk bøjning er imidlertid på retur blandt svage elever, så gradbøjning med mere og mest gøres obligatorisk (som i: mere dum, mest dum).

Sproglige faldgrupper og regeltyranni høre fortiden til. Normaliseringen vil automatisk og næsten omkostningsfrit hæve folkeskolen’s faglige nivo, og det har mest høj prioitet.

Som det ses af denne pressemeddelelse, anvende KL allerede de kommende regler. Dansk Sprognævn gør indsigelse, og det er deres ret, men KL og regeringen tror uafhængigt af hinanden på en snarlig forhandlingsopløsning og en mere god folkeskole.

/KL’s normaliseringsudvalg”

Udvalgets formand bekræfter, at danske skolebørn også scorer dårligt i matematik, men ønsker ikke at kommentere forlydender om, at udvalget undersøger mulighederne for også at normalisere regnereglerne.

/Ritzratsfillijonggonggong/