Forleden fik jeg mail fra en kvinde, som overtrækker træbøjler med strik og sælger dem til fordel for Danmissions projekt ”Verdens Døtre”.
Mailen kom via bloggens kontaktformular. Jeg tænkte først: ”Nå, spam!” men da jeg så havde læst mailen, blev jeg lidt rørt:
From: Gunhild (efternavn og e-mail slettet af mig)
Subject: Strikovertræk på bøjler
Jeg overtrækker træbøjler med strik.
Ialt har jeg indtil nu strikket betræk til ca.250 stk. Bøjlerne sælges gennem “Kirkens Genbrug” eller på bestilling hos mig. Man kan ønske, hvilke farver, man vil (tilnæmelsesvis) 1 stk bøjle koster 30 kr.stk ( 4stk for 100kr) + forsendelse. Sandsynligvis leveringstid.
ALT overskud sendes til Danmissions projekt “Verdens døtre”.
Jeg gætter på, at hun er kommet ind på bloggen via indlægget ”De trofaste gamle bøjler”.
Jeg tager hatten af for folk, der gør en indsats for at hjælpe andre, her projekt ”Verdens Døtre,” og hvis dette indlæg kan hjælpe på bøjlesalget, har jeg da også gjort lidt. Måske bøjlehjælpen ledsages af et kristeligt ord fra Danmission, men det klarer døtrene nok.
Jeg vil ikke gøre Gunhild til spamoffer ved at publicere hendes e-mailadresse, så hvis du har særlige ønsker til overtrækkets farve, må du skrive og få adressen.
