Tag-arkiv: Tandlæge

Smerte for 361 kr. og ubehag for 317

Jeg har lige betalt 361 kr. for smerte og 317 for ubehag. Det var stenen i rugbrødet, som knækkede et hjørne af kindtandsfyldningen, men det kan jeg ikke bevise, så bageren slipper for et sagsanlæg. Denne gang.

Tandlægen spurgte, om jeg ville have hele fyldningen skiftet. Det ville koste 1000 og et eller andet, mens en reparation ville koste 360 kr.

Adspurgt bekræftede hun, at lappeløsningen var tandlægemæssigt forsvarlig, men mindre holdbar. Ærlig talt kunne jeg ikke se det fornuftige i at erstatte ædelt sølv med plastic, som ikke er en skid værd, så jeg valgte lappeløsningen.

Givetvis sødt smilende bag ansigtsmasken spurgte hun så, om det var nødvendigt med bedøvelse?

Når sagkundskaben spørger på den måde, kan man jo kun udlede, at det vil gøre ondt, men det var jo bare et lille hjørne, ikke? Og en smule smerte kan man vel godt klare, ikke?

MEN FOR #!%Z&”*#! OG KRUSTJOF HVOR GJORDE DET ONDT!

Jeg er derfor meget tilfreds med, at jeg valgte lappeløsningen. Tænk, hvis jeg havde købt for over 1000 kroners pinsel!

Tandeftersyn

Jeg var til det halvårlige tandeftersyn i dag.

Briksen knækker et sted på midten, så jeg ligger udspændt som en fakir over to stole og får ondt i ryggen. Tandlægen og assistenten bærer masker og gummihandsker, som var det med sikkerhed et kirurgisk indgreb. Lampen blænder, så de kunne reklamere med “nye rør”.

Hænder og instrumenter fylder og roder i min normalt så private mundhule. Mundvigene strækkes til det yderste, og kæbemusklerne bliver trætte.

Slamsugeren rammer hele tiden tungen, forelsker sig i mine smagsløg og slipper kun modstræbende med et “schwup!”

Jeg når ikke at tænke på sugemærker, for vandstanden stiger og stiger og aktiverer drøbelens niveaualarm, men jeg kan ikke synke uden at bide sammen om stål og fingre. Kun ved at simulere drukning opnår jeg en kort våbenhvile.

Det værste er næsten lydene, der forstærkes med kraniet som resonansbund: stålets raspende skkkratsch-skkkratsch og ultralyds-renseren, der hviner højfrekvent som en hysterisk moskitosværm.

Endelig hører jeg en fjern stemme sige, at jeg gerne må skylle, og at der ikke var huller. Hun gjorde ellers, hvad hun kunne for at grave nogle.

Jeg er varm og småklam, men pulsen falder, nu det er overstået. Jeg betaler 311 kr. og er lettet over, at det kun varede et kvarter.

/Eric