Tag-arkiv: Tandlæge

En tur til byen

5 svar

Et tandlægebesøg førte mig i dag til Aalborgs centrum, hvor jeg ellers ikke kommer så tit. Man kan egentlig opleve meget på sådan et smut.

Jeg tog bussen. Bag Australian Barbecue på Østerbro har entreprenørmaskiner jævnet et byggeri med jorden, og jeg kan simpelthen ikke huske, hvad der nu er væk. Skræmmende.

Tandlægen rumsterede et kvarters tid, før hun erkendte, at der ikke skulle bores. Hun tog det nu meget pænt, og regningen for ikke at finde nogen huller og for en tandrensning lød på i alt 534,92 kr. Min bid: 320,95.

Centurions eksede baghjul

Centurions eksede baghjul

Derfra gik jeg ned til cykelsmeden. Jeg har intet hørt fra forsikringsselskabet Chartis i tre uger, selvom jeg har rykket, og nu vil jeg ikke vente mere. Jeg skal bruge cyklen. Basta!

Centurion var glad for at se mig, og jeg tog nogle fotos som dokumentation for bilens vold, før jeg bad cykelsmeden om at gå i gang med reparationen. Så må vi se, om Chartis reagerer, når de får regningen. Mon?

Jeg tog afsked med Centurion og lovede den en forårsrengøring, hvis foråret kommer.

Har Føtex musefælder? Jeg fandt ingen, heller ikke ved kattemaden, men piskefløde og et par flasker hvid Bourgogne kan man vel altid bruge.

For første gang prøvede jeg en selvbetjeningskasse. Det fornøjer mig ikke at gøre folk arbejdsløse, men køerne ved de to menneskebetjente kasser var enormt lange. Hvem bliver mon symbol for lavtlønsområdet, når kassedamerne er væk?

Isenkræmmeren har heller ikke musefælder. De kunne ellers godt have sådan en lille designerfælde, fx en med indbygget guillotine fra Globalknive, men nej.

Bussen kom straks, jeg nåede stoppestedet, og jeg fik endda siddeplads. Det er ikke så tosset at komme til byen en gang imellem.

 

Til byen og hjem på ét klip

2 svar

Bussen holder nogle minutter foran banegården. Et par bumser vakler ud foran den holdende bus uden at ænse, at der kan komme biler.

De støtter sig til hinanden, og det er ikke lattergas, de er påvirket af. Mine tanker er påvirket af det forestående tandlægebesøg.

Midt på kørebanen forsvinder benene under den ene. Han kan ikke rejse sig ved egen hjælp, og makkeren med det vildtvoksende fuldskæg prøver at hjælpe ham, men svajer selv som en optimistjolle i stormvejr.

Den kuldsejledes ben er som kogt spaghetti, og bilerne kører langsomt udenom i en blød bue. Som i en komedie kravler bumserne stadig rundt midt på vejen, da bussen kører videre.

Der er knækket et stykke af en tand, så der skal bores og repareres med plastic. Det gjorde næsten kun ondt på pengepungen. Underligt nok er patientens andel af regningen altid nogle smukt afrundede kronebeløb, mens Sygesikringens har tocifrede primtal efter decimalen.

Før jeg tager bussen hjem, smutter jeg lige i Brugsen i Vingårdsgade. Kasseapparatet viser 101,50. Jeg stikker pigebarnet den tusse, som ikke var nok til tandlægen, og spør’ hende, om hun vil have en femmer.

Bagtanken er selvfølgelig at slippe for 98,50 i skillemønt, men pigen bliver forvirret og giver mig 100 kr. for lidt tilbage. Jeg klager med et smil. Ovenpå tandlægeregningen kan intet ryste mig, og så var det jo helt uforsætligt.

Da bussen passerer banegården, er bumserne væk fra kørebanen. Gad vide om de fandt ud af at kravle i én retning på tværs. Jeg er små 1500 kr. fattigere, men klarede det på ét klip.